Previous Page  68 / 331 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 68 / 331 Next Page
Page Background

Kong Carl havde overnattet. Grev Oxenstierna førte dem

ind til Kongen.

Hvordan dette ejendommelige Møde forløb, vil vi erfare

gennem følgende, lidt gammeldags virkende Referat. Det

er sammenskrevet fra to hundredaarige Værker, forfat­

tet af henholdsvis C. Adler og »En Officer«:

»Efter at de havde forklaret, i hvad Hensigt de var kom­

met, nemlig for at erfare, af hvad Grund Kong Carl brød

den nylig sluttede Fred, eftersom der fra dansk Side var

gjort Alt for at overholde den, og opfylde alle rimelige Øn­

sker, som de Svenske havde kunnet stille, bad de Kon­

gen udnævne nogle Commissarier, for hvem de da vilde

bevise, at Kong Frederik ikke havde haft i Sinde at bryde

den nylig afsluttede Fred, tværtimod kun søgt at bevare

Venskab og Forbund med den svenske Konge.

Herpaa gav Carl Gustav et meget vidtløftigt Svar og

fremsatte flere Beskyldninger mod Danmark, der hoved­

sagelig gik ud paa, at de Danske selv havde kaldt ham

ind i Landet ved at indgaa Forbund med andre Magter,

der havde haft hans Undergang til Hensigt, at man des­

uden ikke havde opfyldt Forpligtelserne til Hertugen af

Holsteen-Gottorp, og endvidere, at man havde søgt at

svække den svenske Handel og ikke sluttet Alliance med

ham, da man dog godt havde kunnet sende ham 8 eller 10

Skibe med tilhørende Besætning.

Paa alle disse Beskyldninger svarede Gesandterne med

den største Lemfældighed, og beviste klart og tydeligt,

at alle Forpligtedser var opfyldt, samt alt gjort for at

overholde Freden. Endvidere lagde de til, at om der ogsaa

tidligere var øvet Fjendtligheder, var der jo nu sluttet

Fred, og Kong Frederik var villig til ydermere at gaa ind

paa Tractater, for saavidt kun Billigheden tillod det.

Da Carl imidlertid ikke vilde give dem noget bestemt

Svar, men henviste dem til sit Raad, svarede de, at de

kun vilde tale med Kongen selv i den Sag. Han gentog

derfor for dem, hvad han tidligere havde sagt, og spurgte

dem, om de forlangte hans Beskyttelse. Da de herpaa

svarede, at de kun lidet bekymrede sig om egen Sikker­

60