Kong Carl havde overnattet. Grev Oxenstierna førte dem
ind til Kongen.
Hvordan dette ejendommelige Møde forløb, vil vi erfare
gennem følgende, lidt gammeldags virkende Referat. Det
er sammenskrevet fra to hundredaarige Værker, forfat
tet af henholdsvis C. Adler og »En Officer«:
»Efter at de havde forklaret, i hvad Hensigt de var kom
met, nemlig for at erfare, af hvad Grund Kong Carl brød
den nylig sluttede Fred, eftersom der fra dansk Side var
gjort Alt for at overholde den, og opfylde alle rimelige Øn
sker, som de Svenske havde kunnet stille, bad de Kon
gen udnævne nogle Commissarier, for hvem de da vilde
bevise, at Kong Frederik ikke havde haft i Sinde at bryde
den nylig afsluttede Fred, tværtimod kun søgt at bevare
Venskab og Forbund med den svenske Konge.
Herpaa gav Carl Gustav et meget vidtløftigt Svar og
fremsatte flere Beskyldninger mod Danmark, der hoved
sagelig gik ud paa, at de Danske selv havde kaldt ham
ind i Landet ved at indgaa Forbund med andre Magter,
der havde haft hans Undergang til Hensigt, at man des
uden ikke havde opfyldt Forpligtelserne til Hertugen af
Holsteen-Gottorp, og endvidere, at man havde søgt at
svække den svenske Handel og ikke sluttet Alliance med
ham, da man dog godt havde kunnet sende ham 8 eller 10
Skibe med tilhørende Besætning.
Paa alle disse Beskyldninger svarede Gesandterne med
den største Lemfældighed, og beviste klart og tydeligt,
at alle Forpligtedser var opfyldt, samt alt gjort for at
overholde Freden. Endvidere lagde de til, at om der ogsaa
tidligere var øvet Fjendtligheder, var der jo nu sluttet
Fred, og Kong Frederik var villig til ydermere at gaa ind
paa Tractater, for saavidt kun Billigheden tillod det.
Da Carl imidlertid ikke vilde give dem noget bestemt
Svar, men henviste dem til sit Raad, svarede de, at de
kun vilde tale med Kongen selv i den Sag. Han gentog
derfor for dem, hvad han tidligere havde sagt, og spurgte
dem, om de forlangte hans Beskyttelse. Da de herpaa
svarede, at de kun lidet bekymrede sig om egen Sikker
60