73 / 331
skulde siden blive bedre med Forsvarets Stand — og den
almindelige Følelse af, at man nu maatte lægge sin Skæbne
helt i Guds Haand, blev afløst af en mere udpræget Fore
tagsomhed. — »Den fromme Gud at søge til, Mand siden
andet prøve vil!«
Den Sammensmeltning af alle Samfundets Grupper, som
fandt Sted i disse Dage, var langt mere mærkværdig, end
vi, der lever 300 Aar senere, umiddelbart kan forstaa. Nok
var det lille københavnske Bysamfund paa 27.000 S jæ le
idyllisk, men med Maade. Man levede sine Dage i det nær
værende, kendte sine Naboer og Genboer og interesserede
sig for dem. I Vindueskarmen stod Gyldenlak og Rose, af
og til i Selskab med et gyldent Fuglebur med en Sisken i.
Hvor Boghylden paa Væggen overhovedet fandtes, var
den kun hile. Christian den Fjerdes Bibeludgave, Anders
Sørensen Vedels Kæmpevisesamling og Danmarks-Krø-
nike, Arrebos religiøse Skrifter og Digte, Hans Thome-
sens Salmebog — og saa nogle mere tilfældigt forekom
mende tyske Bøger af ofte ret tvivlsomt Indhold. Nogen
egentlig Skønlitteratur var ikke fremme endnu hos det
meget lille læsende Publikum. Det var de lærde Mænd,
der dominerede Bogmarkedet. Egentlige Digtere maa have
følt, at det danske Skriftsprog dengang kun maadeligt
kunde give Udtryk for deres Følelser og Tanker. Daglig
livet beherskedes i høj Grad af Interessen for Føde, K læ
der, Bolig — en beskeden Form for Velvære, som Byen
hyggede sig i.
Men Idyllen hørte absolut op i Forholdet mellem Sam
fundsgrupperne. Her herskede en Intolerance, som vi i
vore Dage kun vanskeligt kan forestille os. Bysamfundet
delte sig i skarpt adskilte Lag, som i høj Grad savnede
Følelse for hinandens Vel, og som kun kendte en eneste
Form for Fællesskab: Uvilje mod den almægtige Adels
stand. Alle andre Privilegier var smaa og syntes uden Be
tydning over for Adelens absolutte Herredømme. Aldrig
havde dens politiske Magt været saa stor — og saa mis
brugt — som nu, da Frederik III sad i K raft af en Haand-
fæstning, der berøvede ham al virkelig Magt. Man følte
Stormen paa København 5
65