StormenPaaKøbenhavn

sig i Folket utryg over for Adelen, som jo efterhaanden

kun repræsenterede priviligeret Besiddelse af Rigdom,

slet ikke Lærdom, Dygtighed og Opofrelse for Landets

Vel, som Reformationstidens Adel havde gjort det. Saa at

sige Halvdelen af Danmarks Jo rd ejedes af de faa Adels

slægter, der dengang eksisterede, og ved Forleninger trak

de yderligere den største Del af Indtægterne fra Kronens

Jordegods til sig. Dog var det kun relativt, de var rige.

Utrolig Pengeknaphed herskede rundt om paa mange store

Borge i de Tider. Men de brovtede med , hvad de havde,

og de, der kunde overkomme det, holdt stadig fast paa

deres københavnske Gaarde. Først senere skulde det gaa

op for de adelige Rigsraader, at de bag de lukkede By

porte kunde fanges som i en Fælde. Foreløbig lod alle

sig rive med i den store Følelse af Fællesskab, Begejstring

og Trods imod Fjenden.

Alarmtrommerne gik og Trompeterne gjaldede i Byens

Gader; den 9. August kaldtes Borgerne sammen. Kongen

lod indkalde til Møde paa Slottet; et veritabelt Folkemøde

skulde træ ffe Beslutningen. Rigshofmesteren Jochum

Gersdorff talte til Forsamlingen paa Kongens og Rigsraa-

dets Vegne, fremlagde hvordan man nu var bragt i den

Situation, at man kun havde Valget mellem at »forsvare

sig som Mænd eller omkommes«. Der maatte nu handles i

Samdrægtighed, og intet maatte spares, som kunde tjene

til Landets Frelse. Mødets Forløb beskrives her efter to

af de gamle Referater:

»Efter Tilsigelse mødte Magistraten med de bedste Bor

gere, Geistligheden og Professorerne i en Sa l paa Kjøben

havns Slot. Et saadant Statsraad har vist aldrig før eller

siden været holdt. Hele den danske Stat var saa at sige

dengang indesluttet i det lille Rum, som omgaves af K jø

benhavns Volde, og fra Rigsraaderne af indtil Haand-

værksmanden kunde enhver i dette Møde give sin Stemme.

Dørene til Salen stod aabne; enhver som vilde, kunde gaa

ind, det var en højtidelig Folkeforsamling. Hans Nansen,

Stadens første og ældste Borgmester, en født Flensborger,

60 Aar gammel, en vidt berejst og udmærket Kjøbmand,