Den hele Forstad er lagt i Grus,
højt Flammerne hvirvle fra Herrens Hus;
men Danmark stoler paa Herren.
Den danske Konge paa Volden staar,
de gloende Kugler omkring ham slaar;
men Danmark stoler paa Herren.
Alt ejer Fjenden den hele 0 ,
men Frederik svor i sin Rede at dø;
og Danmark stoler paa Herren.
Enhver vil stride trods Køn og Stand,
hver Mand er en Helt, hver Kvinde en Mand;
og Danmark stoler paa Herren.
Sin Ligskjorte drager nu Svensken paa.
Som Dødningeskarer i Sneen de gaa;
men Danmark stoler paa Herren.
De Svenske storme med Larm og Skrig,
men synke i Sneen som blodige Lig;
thi Danmark stoler paa Herren.
Snart toner »te deum« som Hjærtets Tolk,
og Kongen knæler med alt sit Folk;
For Sejren takker de Herren.
H. C. Andersen.