83 / 331
har faaet Lov til at forfalde i den Grad, som det alminde
ligt ses fremstillet:
»Staden var yderst slet befæstet, og saa godt som alde
les ikke provianteret, Voldene var meget slette, og man
kunde ride over baade dem og Gravene; Brystværnet var
ikke saa høit, at det dækkede Benene, og Palisader eller
Batterier var der ikke tænkt paa, saa at Byen visselig var
tagen, dersom der strax var bleven stormet.
Nu rustede Kjøbenhavns Borgere sig til en Kamp paa
L iv og Død. Kjødsvende (d. v. s. Købmagersvende) og
Haandværkere stillede sig med Glæde under Fanerne.
Hvad Kvæg der fandtes i Omegnen blev inddrevet til
Byen. En Ordre befalede enhver Borger at hensætte et
K ar med Vand uden for sin Dør og have en raa Oxehud
i Beredskab, det sidste formodentlig for dermed at kvæle
de nedfaldende Bomber, Fjenden kunde kaste ind i Byen.
Enhver Borger skulde paa sin Post i det ringeste have
100 Kampestene til at forhindre Stormen med.
Kirkerne vare overfyldte af Andægtige, der bad Gud
om at afvende Faren fra Staden. Da Svenskerne ved Over
løbere hørte dette sagde de spottende: »Ih, saa beder vel
Den, der aldrig før har gjort det«.
Kanonerne var temmelig sparsomt fordeelte, og til dem,
der laa i Tøihuset, havde man ingen Affutager, saa man
maatte lade saadanne hente fra Skibene. Eiheller kunde
Carl Gustav have valgt en bedre Tid paa Aaret end Be
gyndelsen af August, til at aabne Beleiringen; thi Kornet
fra foregaaende Aars Høst var opbrugt, og det nye ikke hø
stet. Nu vidste han, vi ventede vore Skibe fra Jylland,
Norge, Island og Færøerne med Fødevarer og Brænde, og
da han derfor indesluttede Byen fra Søsiden, blev denne
Tilførsel afskaaren. Staden var derfor saa slet provianteret,
at man ikke havde Levnetsmidler til stort mere end 1
Maaned. Tropper var Byen ei heller rigeligt forsynet med.
Den hele samlede Styrke beløb sig til 1200 Soldater, 3000
Borgere, 1600 Studenter og Matroser, ialt omtrent 6000
Mand. Den Høistcommanderende var Generallieutenant
Hans Schack, en dygtig Ingeniur, øvet i fremmede Krige;
75