88 / 331
»Søndervold«, laa den senere saa berømte »Gyldenløves
Bastion.« Før Belejringen førte den det mere beskedne
Navn »Skansen ved Farveriet.« Dens Plads var tæt Syd
for den nuværende Brandstation.
Da vi nu har faaet stedfæstet alle Forsvarsværker mod
Søsiden, kan vi lige saa godt fortsætte nordpaa og østpaa
med Navne paa Landbefæstningens Skanser, Raveliner og
»Bolverker«: Vesterports Ravelin og Vesterports Bolværk
(midt imellem dem »Katten i Vesterports Bolverk«),
Ravelinen imellem Vesterport og »Hielmer,« og paa det
skarpe Hjørne i Nordvest finder vi saa Hielmers Taarn og
Ravelin (Jarm ers Taarn), Hane Skansen og Gamle Nørre
port Bolværk. Til højre derfor strækker Ny Nørreports
Ravelin sig ud i Voldgraven — med Forbindelsesbro til
Gravens ydre Bred. Næste store Udbygning er Ny Nørre
ports Bolværk. Saa kommer Rosenborg Bolværk (»Ved
Kongens Have«), Den Runde Kirkes Bolværk og Rave
linen foran Runde Kirkes Bolværk. Saa kommer Mølle
skansen, Ny Øster-Port, Bolværket ved Kastellet og Det
halve Bolværk ved Kastellet. Dermed er vi naaet hele
Omkredsen rundt til Kastellet igen.
Selvfølgelig var Fæstningen ikke klar til at tage imod
et Angreb. Men den blev det i Løbet af 14 Dage. Saa helt
elendig har den nu ikke været.
Og Besætningen. Hvor daarligt stod det til med den?
Man maa nærmest faa det indtryk, at der ikke var andre
end Borgere og Studenter til at forsvare Byen, og at de i
Huj og Hast maatte bygge Vold, hvor der ingen Vold var.
Kongen havde allerede i Ju li indkaldt det sjællandske
nationale Fodregiment til Arbejde paa Befæstningen. Og
det vil jo sige Færdiggørelse af Voldkrone og Skytsstand
pladser, Udbedring af de Voldværker, som i høj Grad
eksisterede. Indkaldelsen af sjællandske Fodregiment var
en ekstra Foranstaltning (fremkaldt af de foruroligende
Underretninger om, hvad der foregik paa Gottorp Slot og
i Flensborg og K ie l); desuden var der jo Fæstningens
Garnison. Der eksisterer mange forskellige Opgørelser
over Forsvarets nominelle Styrke ved Belejringens Begyn-
80