StormenPaaKøbenhavn

Det var et virkelig faretruende Billede, der her blev

holdt frem for Svenskekongen. Blandt andet maa det have

vist ham, at hvis han vovede dette Sp il imod næsten alle

sine Raadgiveres Advarsler, vilde alt være ødelagt for ham

med et Nederlag foran København.

Man ved, at den franske Gesandt, Ridder Terlon, som

endnu nød Carl Gustavs Tillid og Venskab, raadede fra

Tanken om Stormløb. Maaske har Englands Gesandt S ir

Philip Meadow ogsaa haft Lejlighed til at fremføre sin

Mening til Støtte for de besindiges Flok. Corfitz Ulfeldt

hørte ikke længere til blandt Mændene omkring Carl

Gustav; men en dansk Adelsmand var der dog blandt dem,

der her foran København blev spurgt til Raads i denne

Skæbnetime. Det var Hannibal Sehested, der — som foran

fortalt — var blevet opsnappet foran Roskilde og med

Begejstring optaget i Carl Gustavs Følge. Begejstringen

har dog ikke været paa Sehesteds Side. Han har kun haft

Valget imellem Fangenskab hos Svenskerne eller sin nu

værende Situation, der bød paa store Muligheder for at

være Danmark til Nytte — men tillige store Chancer for

at blive stemplet som Forræder i København. Sehesteds

Arrogance hjalp ham til at se stort paa den sidstnævnte

Mulighed; og nu stod han i den Situation virkelig at kunne

gavne Landet. Han udnyttede denne Mulighed fuldtud.

Han besluttede sig til at støtte Wrangel — og om muligt

gøre Wrangels Modvilje mod et Stormløb endnu stærkere.

Det kunde bedst gøres ved at give Wrangel Ly st til at gaa

mod Kronborg. Wrangel var jo allerede da Samler af

Kunstskatte. Han plyndrede, og han købte det bedste og

kostbareste, han fandt paa sin V e j; og det hele blev sendt

hjem til Sverrig. Han var umættelig. Nu fortalte Hannibal

Sehested ham i stor Fortrolighed, at de danske kongelige

Kunstskatte fra Slottene uden for København var samlet

i Kronborgs Fæstningskasematter. Hvis Wrangel gik mod

Kronborg straks, vilde det være ham en let Sag at sætte

sig i Besiddelse af alle disse herlige Sager, før nogen anden

fik Nys om Kostbarhedernes Tilstedeværelse.

Dette gav Wrangels Modstand en saadan Kraft, at Carl