styrke denne forholdsvis farlige Position var hele det sven
ske Rytteri anbragt bag Valby Bakke som Reserve. Her laa
det i Kantonnement i Valby, medens Fodfolket i forreste
Linie allerede fra Belejringens første Dag blev sat i A rbej
de med at grave i Forterrænet. Ved H jælp af Approcher
(Løbegrave), skulde man her arbejde sig længere og læn
gere ind paa Fæstningens svage Punkt ved Løngangen og
Bastionen ved Farveriet.
Rytteriet stod under Kommando af General Gustav
Banér og General Arvid Ernaldsen Forbus. Fodfolket, hvis
Hovedstyrke var opstillet bag Centrum og venstre Fløj
(mod Vest og Nord), kommanderedes af General Grev
Jacob Casimir de la Gardie. Artilleriet var ikke formeret
som selvstændigt Korps under egen Kommando, men var
fordelt paa Fløjene og underlagt Fodfolkets Generaler.
Carl Gustav tog selv Overkommando’en, idet Wrangel
holdt sig parat til, saa snart Forstærkning fra Helsingborg
naaede over, at gaa imod Kronborg. Kongen tog Kvarter i
Utterslev og havde her samlet om sig — foruden de tjenst
gørende Generaladj utanter — Krigskammerpræsidenten
Lars Flemming, Kancellisekretær Edvard Ehrenstein og
Generalkvartermester Erik Dahlberg, som satte de første
Belejringsarbejder i Gang. Saa snart Oberst-Generalkvar-
termester Gorgas naaede frem fra Holsten, tog han Ledel
sen af Ingeniørtj enesten, og Dahlberg blev sendt til Hel
singør med Wrangels Styrke.
Foruden de 5600 Mand, Carl Gustav havde bragt med
sig, trak han senere ca. 8000 Mand til sig fra Skåne og
5000 fra Fyen. Men da var Københavns Besætning rigtig
nok ogsaa blevet forøget betydeligt, først og fremmest med
Hollænderne, men ogsaa med Gønger og andre, som under
hele den lange Belejring havde Held til at finde passable
Veje til og fra København.
Den paagaaende Maade, hvorpaa Svenskerne straks
nærmede sig Fæstningen og i det aabne Terræn begyndte
at grave deres Approcher, viser, at det endnu ikke var
gaaet rigtigt op for de svenske Officerer, at det ikke læn
gere var en forknyt Fjende, de havde over for sig, men en
88