101 / 331
stor By ’s Befolkning, der helt var besjælet af Modstands
vilje — ja, ligefrem af Forsvarsglæde.
Det kom Carl Gustav som en stor Overraskelse, at For
svarerne tog Initiativet og den 12. August begyndte at
skyde paa de svenske Anlæg i Terrænet med Fæstningens
Kanoner.
Endnu mere overraskende kom det ham, da Københavns
Forsvarere allerede næste Dag rykkede ud til Kamp i
aaben Mark for at standse de svenske Løbegravsarbejder.
Et veritabelt Udfald havde Carl Gustav slet ikke regnet
med. Og at det blev en Se jr for de danske Vaaben kom
ham yderst ubelejligt. Det rygtedes viden om i Europa og
virkede animerende blandt dem, der godt kunde tænke
sig at hjælpe Danskerne.
»Det første Udfald skete braff.
Naar Fienden falt i egen Graff.«
89