104 / 331
Alverdens Herlighed: »Alle de vornede Sønner, som nu
er her i Staden Soldater, og sig vel og tro forholder, skal
være løsgiven for deres Fødested, for dem og deres A r
vinger og Efterkommere, mens det norske Folk, som sig i
lige Maade vel holder, skal enten med frie Gaarde eller
i andre Maader benificeret vorde, naar Gud giver bedre
og roligere Tilstand.«
Det er en klog Tanke og en levende Forstaaelse af Fol
kets Ønsker og Haab, der taler ud af denne, den første
kongelige Proklamation, der udsendtes til alle dem, der nu
var udset til at deltage i Forsvaret af Fæstningen Køben
havn. Den er dateret 10. August 1658.
Den næste, der udstedtes Dagen efter, taler haarde Ord
til dem, der svigter deres rette Herre og Konge og tager
Tjeneste hos Fjenden. De vil blive »holdt som vores utro
Undersaatter« og blive straffet »paa Privilegie, Gods og
Formue«. Saa ved enhver, hvad han har at rette sig efter,
og hvad der venter ham, hvis han svigter. Snart efter
kommer to dystre Krigsforordninger, hvori udloves Dusø
rer: 100 Rigsdaler for Angivelse af en Forræder inden for
Voldene, 50 Rigsdaler til hver tysk Rytter i svensk Tjene
ste, som kommer ind til Byen og melder sig i Forsvars
kommandoen, noget mindre i rede Penge for en tysk
Infanterist, men godt Kvarter og rigelig Maaneds-Sold til
dem alle.
Den 21. August begynder Forordningerne at ligne dem,
vi kender saa godt fra vor egen Tid: der beordres Mørke
lægning.
Som det vil ses af vedføjede Facsimile af »Forbud om
Lius paa Loffte oc Taarne i denne Tid,« er det Køben
havnernes Nysgerrighed og deres Mangel paa Respekt for
Fjendens Skydning, der allerede for 300 Aar siden gav
Aarsag til strenge Paabud: »eftersom erfares fast huer
Afften oc allermest om Natten, naar paa Voldene begyndis
med Stycker oc Musqueter at skyde i mange Huse her i
Staden paa høyeste Loffte oc Taarne L ius at brendes, da
endog lettelig eractis kand sligt icke aff nogen ond Forsæt
eller Intention at skee, mens meget meere aff den Aarsag,
92