108 / 331
rede Hovedstad red han hjem til sit Slot og gemte sig i sin
skumle Bolig. Murene rejste sig lige op af Slotsgraven, og
den lille, femkantede Gaardsplads var som en Brønd, dyb
og mørk, mellem Fløjene.
Københavns Kongebolig var paa den Tid saa snæver og
mørk, at ingen større Købmand i Byen kunde staa sig ved
at bytte Bolig med Kongen. Kong Christoffer af Bayern
havde gjort Københavns Slot til kongelig Residens i Aaret
1443 — efter at Kongsgaarden i Roskilde var brændt ned,
og det bød ikke Plads til Luksus eller Livsglæde. Kongen
havde hidtil hygget sig paa Rosenborg og Frederiksborg;
Frederik III saa sig nu helt henvist til Slottet paa Holmen.
Selve Slotsholmen laa som en Fæstning for sig inden
i den store Fæstning, omgivet af Vand paa alle Sider, kun
forbundet med Byen ved Vindebroer og den før omtalte
overdækkede og befæstede Bro, Løngangen. Og inde midt
paa denne Holm laa Slottet, omgivet af endnu et Sæ t
Vandgrave og med endnu en Vindebro over til den lille,
snævre Slotsindgang.
Ogsaa i Henseende til Bolig kunde Kongen trygt henvise
til sine egne, trange Kaar, naar Borgerskabet stredes og
klagede over den tætte Indkvartering, de maatte døje i de
store Gaarde i Byen. Paa Slottet var der ikke engang
P lads til Hoffets Folk. Alle Rum var besat.
Der var adskillige blandt de mere politisk erfarne Folk
i København, der skumlede over, at Kongen kastede sig ud
i dette vovelige, næsten desperate, Spil. Han burde med
sin Familie begive sig til Norge og føre Regeringen derfra.
Blandt Hoffets Folk var der flere, der støttede denne
Tankegang; og paa mystisk Vis blev et anonymt Brev spil
let Kongen i Hænde:
»Uagtet jeg staar i Eders Majestæts dødelige Fjenders
Tjeneste, ønsker jeg dog af Hjertet Eders Vel. Je g er over-
beviist om, at Kongen af Sverrig agter at tage Sjæ lland og
berøve Eder Eders Krone, og derfor anmoder jeg Eders
Majestæt, at begive Eder med Gemalinde og Børn i Sikker
hed til Norge eller andetsteds. Naar Stormen er ovre, vil
en lykkelig Stjerne nok skaffe Eder Riget igjen.«
96