109 / 331
Kongens Beslutning om at blive og selv tage Del i For
svaret lod sig nu overhovedet ikke ændre. Den var øje
blikkelig blevet grebet og fastholdt af Borgerskabets
Begejstring, — og man kan forestille sig f. Eks. Studenter
nes Reaktion, hvis Kongen nu vilde forlade Fæstningen.
Alles Blikke hvilede paa Kong Frederik, alle søgte
Opmuntring i hans Eksempel: »Han bød gejstlig og borger
lig Øvrighed til Bords med sig, han tog dem til Raads med
sig og vilde intet paalægge eller begære, førend han fik
sine Undersaatters Samtykke og Villie. Han havde sit Telt
paa Volden og nægtede sig de for fyrstelige Personer pas
sende Bekvemmeligheder; han skaanede sig hverken Nat
eller Dag.«
Det kunde naturligvis ikke undgaas, at Kongen under
sin daglige Færden paa Volden blev udsat for Fjendens
Kugler, og med Gysen hørte Befolkningen om, hvordan
Mænd, som alle kendte, var blevet dræbt i Kongens
umiddelbare Nærhed. Da Udfaldene begyndte, kunde man
være sikker paa at finde baade Kongen og Dronningen
der, hvor Udfaldstropperne samledes, og der, hvor de kom
ind igen efter Kampen i Forterrænet. I Udfaldet paa
Amager den 8. Oktober deltog Kongen som bekendt per
sonlig (ligesom Carl Gustav selv var med paa svensk Side
og nær var blevet taget til Fange) ; og om Dronningen for
tælles det, at hun i en bestemt Kampsituation skød med
sin Karabin paa Fjenden. Saavel Karabinen som Livet til
den Ridedragt, hun bar i Belejringens Dage, findes endnu
paa Rosenborg.
Studenternes Korps var ikke ret stort, men det var alli
gevel det, der i Belejringens første Tid samlede mest
Opmærksomhed om sig. Deres sorte Dragt gav dem et
højtideligt, næsten gejstligt Præg; man lagde Mærke til
dem i Soldaternes brogede Skare. Og fra den første Dag
skaffede de Borgerskabet noget at snakke om.
Universitetet var endnu ikke genaabnet til. nyt Semester,
og en Del Studenter var borte fra Byen. De hjemmeværen
de fik oplæst en særlig Opfordring fra Kongen til at melde
sig til Forsvaret, og de reagerede voldsomt med Løfte om
Stormen paa København 7
97