107 / 331
Blokering af København i to Perioder, nemlig fra August
til Oktober i 1658 og fra Maj til Jun i i 1659. I de øvrige
Perioder var der aabenlys og livlig Tilførsel af Levneds
midler ad Søvejen.
Men Lidelser af mange Slags maatte saavel Soldater
som Borgere, Gejstlighed og Adel gennemgaa, og Afsavn
kom de til at døje. Med Hensyn til Madens Sparsomhed og
Jævnhed havde de den Trøst, at Kongen paa sit Slot lod
samme tarvelige Kost servere for sig og sin Familie. Han
opførte sig i alle Henseender klogt over for Københavns
Befolkning og forstod fuldtud det gode Eksempels Magt.
Lige fra den Augustdag, da Forsvaret for Alvor blev taget
op, var han med de andre paa Volden. Han lod sit Telt
rejse lige bag Volden mellem Rosenborg og Østerport,
nærmere betegnet ved den ejendommelige Kirkeruin Set.
Annæ Rotunda. Her holdt han Stand lige til den Dag langt
hen paa Efteraaret, da Hollænderne kom, og den nær-
gaaende, enerverende Belejring blev hævet — i første
Omgang. Næsten hver Dag saas Kongen til Hest paa Vol
den, ledsaget af Dronning Sofie Amalie og den tolvaarige
Prins Christian.
Billedet af denne ridende Kongefamilie blandt Voldens
Forsvarere og i Gaderne i Byens Borgervrimmel er røren
de smukt — men ikke helt korrekt. Vel red han der, meget
ofte med sin Dronning og sin Søn, men han vidste meget
godt, at en Forræders Kugle imod ham kunde gøre Ende
baade paa Københavns Forsvar og paa Danmarks Selv
stændighed. Allerede den 13. August gaar en kongelig
Ordre til Overhofmarskallen v. Korbitz:-
»Vi bede dig og naadigst ville, at Du al Konfusion og
Disordre at forekomme gør den Ordning, at Os altid følger
16 Drabanter, nemlig foran Os 4, paa hver Side 4 og bag
Os 4, samt foran Os 3 eller 4 Lakajer.«
Saadan bliver da Billedet af Danmarks Konge under
Belejringen: nok folkelig og afholdt, men ogsaa krigerisk
og betænksom . . . og derfor tilbørligt beskyttet af sin
Drabantgarde.
Efter sin pompøse Tur paa Volden og igennem den belej
95