med L iv og Blod at forsvare Konge og Fædreland. Dog
tænkte de ogsaa paa deres akademiske Værdighed og
sendte samtidig Kongen deres Betingelser i Form af en
Række skrevne »Artikler«, som de bad Kongen konfir
mere. De vilde fremdeles henhøre under Universitetets
Jurisdiktion; det skulde udtrykkelig være Officererne for
budt at »tractere dem med Hug og S lag eller anvende
unødig Skælden.« De frabad sig den Officer, der først var
udset til at føre Kommando over dem (en Oberst Both,
der var tysk af Fødsel) og betingede sig kun at skulle
lyde indfødte danske Mænd som Oberst K jeld Lange og
Oberstløjtnant Mogens Krag, samt Major Steen Andersen
Bille. Underanførere vilde de principielt udtage af deres
egen Kreds, altsaa blandt Studenter og yngre Universitets
lærere. De vilde tilses af en af Kongen udnævnt »forfaren
Chirurgus«, naar de blev saarede, og den, der blev lem
læstet skulde have sit Livsophold sikret. Ved Embedsbe
sættelser i Fremtiden skulde der tages det særlige Hensyn,
at de, der nu indrulleredes i Studenterkorpset, skulde
have Fortrin for dem, »der nu ikke offererer Liv og Blod
i Kongens og Fædrelandets Tjeneste.« Endelig skulde de
have Erstatning for det Tøj, de allerede nu forudsaa hur
tigt vilde blive slidt op; og fattige Studenter skulde tages
gratis i Kvarter hos Professorerne.
Et Krav, der viser Studenternes vaagne politiske Sans:
Alle skulde nu stilles aldeles lige; det maatte ikke tillades
nogen at unddrage sig Krigstjenesten. Rig eller fattig,
gejstlig eller verdslig Mands Søn, alle skulde gøre Tjene
ste, som var i Stand til at føre Vaaben. Her havde Biskop
Hans Svane givet et godt Eksempel ved at nægte sine 7
Søstersønner, der alle var teologiske Studenter, Tilladelse
til at rejse bort fra København: »Hvad, vil I hjem, Karle!
Nej, her er andet at tage vare. Den sidste danske By maa
forsvares, saa længe der er nogen ærlig dansk Mand i
Live!«
Nogle Steder staar Studenterkorpset angivet som 600
Mand, delt i to Kompagnier. De bevarede »Ruller« viser, at
halvtredie Hundrede Mand er indskrevet i 4 Kompagnier.
98