106 / 331
bare Fødevarer. Borgmestre og Raad i København udsend
te endog Plakater med Forordning om, at Viktualievarer
skulde være at faa i smaa Kvantiteter og uden nogen For
dyrelse af den Grund. Derfor offentliggjordes omhyggeligt
udregnede Priser for ganske smaa Portioner af Varer som
saltet Kød, hvide Oste, grønne Oste, spansk Salt, fransk
Salt, Lyneborger Salt, 01, Hvedebrød eller Skonrogger,
Tørfisk og lignende.
At der har været lidt Uorden i Geledderne hos Urte
kræmmerne og Høkerne ses af, at der kort Tid efter
maatte opslaas en kongelig Forordning om, at de Priser,
der var fastsat og bekendtgjort af Borgmestre og Raad,
skulde overholdes.
Rationering lærte man ogsaa at kende — og alle de
Forsøg paa Omgaaelse, som følger dermed. Sortbørsvarer
gemtes væk, til de kunde indbringe vanvittigt høje Priser,
og under den langvarige Belejring kom der et Par Perio
der, hvor ikke alene Kød var ukendt i Byen, men hvor der
suitedes i den Grad, at Kongen maatte lade uddele Rug
gratis paa Torve og Gader til de fattige Borgere. Bagerne
fik en vanskelig Periode, hvor de var lagt i den Grad for
Had, at de ikke turde vise sig uden for deres Huse. Det
var nu ikke nogen let Sag at være Bager i den belejrede
By. De mange Vejrmøller i det nærmeste Forterræn var
blevet afbrændt ved Svenskernes Ankomst. De 27 Møller,
der i Fredstid snurrede dekorativt paa Byens Vold, var
praktisk taget alle sløjfede som Led i Fæstningens Over
gang til Krigsfod. Der var til den hele Bys Befolkning
kun 7 Møller til Raadighed — og til Tider næsten intet
Korn at putte i dem.
Naar Byen, som nævnt, ved nærmere Optælling viste
sig at have Fødevarer nok til at udstaa 3 Maaneders Be le j
ring, — og naar denne Belejring kom til at vare i 22 Maa-
neder, kan det jo forekomme ubegribeligt, at disse mange
Mennesker ikke døde af Sult. Men man maa huske, at det
kun var fra Landsiden, det lykkedes Svenskerne at gen
nemføre Afspærringen i hele den lange Belejringsperiode.
Fra Søsiden lykkedes det dem kun at gennemføre en
94