114 / 331
blandt Borgerne. En saadan Borgerofficer havde dog i
Krigstid en af de afskedigede Hær-Officerer ved sin Side.
En Tid oprandt med heftige Bombardementer, og her
blev det jo især Byens Borgerfamilier, det gik ud over.
Efter Krigen smykkedes næsten hvert eneste Borgerhus i
den indre By med forgyldte Kanonkugler, indfældet i
Muren som Minde. En enkelt Mand i Nørregade samlede
84 Kugler op, som var faldet i hans Vedhammer (Brænde
hus) i Gaarden.
Kirkerne var fyldt til hver eneste Gudstjeneste. Det var
ikke alene Søndag, men ogsaa Fredag — og i de sværeste
Tider hver Dag. Men man gik i Kirken med sine Vaaben
hos sig, og det var ikke sjældent, der gik Alarm midt under
Gudstjeneste: »Under Højmessen sker Alarm. Oh, hvor for
Folket af Kirkerne paa hverandre, nogle ud af Vinduer,
nogle blev nedtraadt, saa hver tykte, de kunde ikke komme
snart nok i Gevær paa Volden. Saa der var næppe et halvt
Kvarter, førend Voldene var slet fulde, at Majestæten
selv, som det saa, kunde sig ikke nok herover forundre.«
Selv om Borgerkorpset ret hurtigt blev flyttet til en
mindre udsat Post og senere, da der kom Forstærkning,
helt blev fritaget for den egentlige Voldtjeneste, saa
mødte de dog igen i Ildlinien den Nat, da Stormen blev
afslaaet. Og de mødte ikke alene. De bragte Konerne med
sig til Volds.
Borgerskabets nyttigste og mest heltemodige Indsats var
dog Slukningstjenesten, da Bombardementerne rigtigt
begyndte. Man oprettede et Brandkorps paa 300 Mand. Til
denne særlige Tjeneste udtoges Byens Murermestre, Tøm
rermestre og deres Svende.
En bevaret Øjenvidneberetning giver en levende Beskri
velse af de dramatiske Begivenheder, Brandkorpset kom
ud i:
»Muurmestrene og deres Svende og Drenge havde deres
Hakker og Jernstænger til starx at hakke og brække ned
med, og derved forhindre Ildens Udbredelse. Tømmer-
mændene havde Øxer. Nogle af Svendene vare forordnede
at hente de store Stiger, som laa i Beredskab. Nogle bare
102