ofte mere effektivt. At arbejde paa Volden med Bøssen
liggende parat paa Jorden ved Siden af sig, tiltalte Bor-
germændenes Fantasi, og de var saa opildnede af den fare
fulde Situation, at det Gang paa Gang ses fremhævet, at
Borgerne var til stor Opmuntring for alle andre i de første
14 Dage af Forsvarsarbejdet. I disse to første farefulde
Uger havde Borgerkorpset sin Plads imellem Nørreport og
Vesterport, altsaa paa en central Plads i Fæstningen. Efter
Kongens Ordre blev de trukket bort herfra og sat ind paa
Stykket foran Rosenborg, der indtil da havde været Stu
denternes Post. (De blev rykket længere østerud).
Ræsonnementet var ikke krænkende for Borgermændene:
det skønnedes at være et større Tab at miste en Familie
fader og Husejer (nyttig Kvartervært) end en Ungkarl.
Senere blev Borgerne helt fritaget for at deltage i den
farefulde og fysisk krævende Vagttjeneste, og i
Udfaldene maatte de ikke være med, selv om mange af
dem meldte sig til Deltagelse. Det hændte ofte, at Borgere
af sig selv vendte tilbage til de farlige Poster paa Volden,
som de var blevet forflyttet fra, for at tilbyde Efterfølgerne
deres Hjælp. Selvom man ved, at to Mænd af Borgernes
Korps paa denne Maade dræbtes paa Volden af svenske
Kugler, nemlig Univertitetsbogtrykkeren Peder Morsing
og en Haandværker Henrik Rosenmeier, er det dog klart,
at Borgerne fik langt mindre Lejlighed til at udmærke sig
ved militære Bedrifter end Forsvarets øvrige Deltagere.
Og dog er det, som om Borgermanden staar med de
fleste af Laurbærrene i Eftertidens Erindring. Og han
mistede paa intet Tidspunkt Begejstringen. Antallet af
indrullerede Borgere steg til 9 Afdelinger å 500 Mand, for
delt over Byens forskellige Kvarterer. Bevæbningen, der i
Begyndelsen havde omfattet alt, ogsaa gamle Sværd, Leer,
Morgenstjerner, Økser og Køller, blev ret hurtigt for
bedret, og Øvelser i Skydning med de udleverede Bøsser
blev drevet saa ihærdigt i Gaderne, at det blev nødvendigt
at forbyde Øvelsesskydning om Natten. Hele Borgerkorp
set hørte under Stadshauptmand Thuresens Kommando,
men ellers havde Korpset selv udpeget sine Officerer
101