StormenPaaKøbenhavn

Gustav følte sig utryg ved at gaa imod sin Generalfelt-

marskalk. Han opgav at storme København straks, og

besluttede sig til at iværksætte en fuldstændig Belejring

fra Land og Sø. Tillands kom denne Belejring til at vare i

omtrent to Aar (22 Maaneder). Den blev pinefuld for

Byens Forsvarere, men den blev fuldstændig katastrofal

for Angriberne. Nu bagefter kan man sige: denne Beslut

ning betød, at Danmark var frelst.

Det var en let Sag for Svenskerne at besætte Udenvær

kerne foran Søerne, nemlig Fortet ved Sundet (»Buten-

verket« foran Klaumanns Have), Vartov, Ravnsborg,

Ladegaarden og Bjørndals Retranchement, som paa den

sydlige Fløj naaede meget tæ t ind paa Byen. Disse For

svarsværker blev straks forsynet med Kanoner og yder

ligere blev der anlagt nye Skanser ved Kallebodernes

Kyst. Den svenske Hærs Hovedkvarter blev opslaaet i

Utterslev, Hovedstyrken blev sendt frem i Terrænet foran

Vesterport (omkring Vejen til Roskilde og Køge) — og

en Del af Hæren drog kort Tid efter under Wrangels

Kommando mod Kronborg.

Værkerne i den ufuldførte Forsvarslinie ved Søerne

blev hurtigt vendt med Front mod København, forsynet

med Artilleri og udstyret med Pallisader og spanske Ryt

tere. At man fra dansk Side ikke havde udvist ringeste

Interesse for den ydre Forsvarslinie, som Chr. IV med stor

Fremsynethed havde projekteret (allerede i 1625 stod Var

tov færdigbygget i tre Etager), førte nu til, at Fjenden

straks var i Stand til at indrette sig i en stærk Stilling, tæt

inde paa Byens Forsvarsværker og ganske umulig at rokke

med de mobile Kræfter, Forsvaret raadede over. Fra Var

tov, der laa, hvor nu Trianglen er, kunde Svenskerne be

skyde store Dele af Byen, Kastellet og Skibe paa Reden og

i den forreste Del af Havnen. Svenskernes højre Fløj stod

mellem Set. Jørgens Sø og Kalleboderne, paa et Stykke

Land, der dengang kun var halvt saa bredt som nu. For at