92 / 331
Kanoner paa Voldene, ifølge Dahlberg) og en Garnison,
der kun talte 400 Ryttere og et Par Kompagnier Fodfolk.
Dette havde Dahlberg selv erfaret ved et 4 Dages Besøg i
København umiddelbart før. Han kom direkte derfra. Og
hans to svenske H jælpere opholdt sig endnu derinde, for
klædt som Herskabstjenere. De var i Virkeligheden Inge
niørofficerer, og deres Opgave var at tegne fuldstændige
Kort over Fæstningen. Dahlberg selv vilde ogsaa gerne
have kunnet gaa rundt forklædt og ukendt, men han var
blevet genkendt og hans Besøg anmeldt til Ulrik Christian
Gyldenløve og Livregimentets Chef, Oberst Frederik
Ahlefeldt. De to danske Officerer, der kendte Dahlberg
godt, havde opsøgt ham med det samme og fastholdt ham
,
med en saa paagaaende Gæstfrihed, at der ikke var levnet
ham mange Timer til Korttegning og Udforskning. De
fulgte ham helt til Dørs ved Afrejsen og drak de sidste
Bægre med ham langt uden for Byen i en Landevejskro.
Men hvad Dahlberg iøvrigt havde rapporteret til sin
Konge var yderst opmuntrende. Efter Dahlbergs Mening
skulde man bare gaa lige paa.
Efter at have afholdt Mønstring lod Carl Gustaf sin Hær
gaa i Bivuak bag Valby Bakke og tage fat paa den vante
Vis med Proviantering paa Gaardene i Omegnen. Selv
holdt han Raad med sine Generaler. Der opstod udpræget
Uenighed i dette Krigsraad.
En ældre Oberstløjtnant, Johan Hausern, blev sendt
frem mod København med et Opklaringskommando, og i
den almindelige Forvirring lykkedes det ham med to Led
sagere at komme helt op paa Volden uden at blive opdaget.
Det var selvfølgelig paa Fæstningens svageste Stykke,
helt ude mellem Østerport og Stranden. Han var blevet
vældig opmuntret af det Syn, der mødte ham; og da han
vendte tilbage til Svenskehærens Hovedkvarter, havde
han en Skitse til en Angrebsplan færdig: Han forlangte 2
Tusinde Mand stillet til Disposition straks og garanterede
til Gengæld at kunne overlevere København i Carl
Gustavs Hænder samme Aften. Wrangel skulde sætte et
Skinangreb ind imod Vesterport med 2 Tusinde Mand.
84