StormenPaaKøbenhavn

Side og Linine langs Søerne ud over Vesterbro til den

anden.

Den gamle Voldlinie fra Løngangen over Knækket ved

Jarm ers Taarn til Nørreport var god og saapas i Orden.

Det lange, nyere Voldstykke fra Nørreport til Kastellet

ved Kysten, var nærmest et feltfortifikatorisk Anlæg, men

frembød dog et godt Grundlag for den Forbedring, man

maatte foretage. Og denne Forbedring havde Frederik den

Tredje taget fat paa allerede i 1656 — og fortsat saa meget,

som hans ringe Beføjelser gjorde det muligt for ham.

Adelen var jo stadig paa Vagt over for den Slags Fore

tagender, idet den var ganske klar over, at en stærk Fæ st

ning med en stærk Garnison vilde være ensbetydende

med en stærk Konge. Og det ønskede Adelen ikke — med

ganske faa Undtagelser.

I disse Udbedringens Aar blev bl. a. Nørreport flyttet

fra sin oprindelige Plads for Enden af Nørregade hen i

»Nye Værk« for Enden af Frederiksborggade (der uden

for Volden fortsatte i Frederiksborgvej). Fra Nørreports

nye Plads hen til Rosenborg Slot blev Volden bragt i

samme Stand som den gamle Vold; men fra Rosenborg til

Kastellet var Volden stadig lav og Graven kun en Grøft.

Mod Øst afsluttedes Fæstningslinien af det store Kastel,

der var bygget helt ud i Vandet, adskilt fra Land ved

brede Fæstningsgrave. Det laa ved Set. Anne Bro og

Toldboden. Helt inde ved Bremerholm og Knippelsbro for

svaredes Havnen og Byen af Fæstningen Christianshavn

— eller en befæstet Bydel maatte den allerede da nærme

re kaldes. Ved Kongens Bryghus laa Svinebatteriet (paa

Slotsholmens Spids ved Bryghuset og Proviantgaarden)

og Staldbatteriet (eller Batteriet »ved Tipons«). Paa

Vandkunsten og langs Løngangsstræde havde Chr. IV

ladet bygge den før nævnte mærkelige Bro »Løngangen«.

Den var overbygget og armeret med adskillige Kanoner.

Ved Enden af den, ud mod Fæstningsgraven laa en lille

Skanse — og lige over for den, forbundet med den ved