StormenPaaKøbenhavn

Gaarden Unevad i Angel, men trods dette var han ikke

dansk Borger, idet hans Far var Sachsen-Lauenborger

(Adelsmand og Godsejer). Derimod var baade Moderen og

Gaarden i Angel danske. Hun var af den sønderjyske

S læ g t von Deden. Hans Schack havde levet en interna

tional, professionel Krigers eventyrlige Liv; i de unge Aar

havde han endogsaa været i svensk Krigstjeneste, nemlig

som Fanej unker i Gustav Adolfs Hær. Han var omkring

50 Aar gammel, da han traadte i Frederik den Tredjes T je

neste, og her blev han en af Danmarks mest indflydelses

rige Mænd, rig paa Gods og Guld og hædret som kun faa.

Sammen med Schack traadte en anden General fra de euro

pæiske Slagmarker ind i den danske Hær, nemlig Sach-

seren Ernest Albrecht Eberstein. Det var disse to, der

leverede den mærkværdige Fremrykning over Fyn til

Slaget og Sejren ved Nyborg, som et senere Afsnit i denne

Bog handler om. Mærkværdigt var det, fordi disse to

Generaler følte sig i den Grad selvstændige, at den ene

ikke vilde modtage Befaling af den anden, hvilket bevir

kede, at de førte to fuldstændig selvstændigt opererende

Hærafdelinger frem — til fælles Sejr.

Disse to fremragende Generaler fik allerede 8. Januar

1658 Befaling af Kongen til at fremsætte Forslag til et

moderne og velindrettet Krigsraad. Allerede 13. Januar

oprettedes i Overensstemmelse hermed et permanent

Krigskollegium, hvilket var en Ting af største Betydning

for Landets fremtidige militære Virksomhed. Formand for

dette Krigskollegium — Forløber for Nutidens Forsvars

ministerium — var Rigets Hofmester Jochum Gersdorff.

Dets Medlemmer var Generalerne Axel Urup, Schack,

Eberstein, Ulrik Christian Gyldenløve og samtlige Gene

ralmajorer og Generalkommissærer i København. I Freds

tid skulde Kollegiet samles, naar Kongen befalede det;

men i Krigstid skulde det afholde Møde hver eneste Dag.

Blandt de Opgaver, der stilledes Kollegiet allerede i Januar

var »Fæstningernes Vedligeholdelse, at Krigsvæsenet igen

kan komme paa Fode«. Der er ingen Grund til at tro, at

Københavns Fæstning under disse Mænds daglige Tilsyn