86 / 331
imod var de Skanser og Bastioner, der skulde ligge frem
skudt foran Søerne som Forsvar for Adgangene til Byen,
blevet opført. Mellem Set. Jørgens Sø og Peblinge Sø laa
den stærkt befæstede Ladegaard (ved Ladegaardsaaen,
omtrent hvor nu Radiohuset ligger); Vejen, der fra Sam
menstødet mellem Peblingesø og Sortedam førte ind til
Nørreport, spærredes af Ravnsborg Bastionen (paa nuvæ
rende Nørrebrogade) — og ved den østre Ende af Sorte
dam (paa nuværende Triangel) laa, omgivet af Vand
grave, det stærkt befæstede Vartov, som tillige gjorde
Tjeneste som »almindeligt Hospital,« hvor baade Patienter
og Fattiglemmer havde til Huse. Det var paa Vartov,
Præsten Andreas Matthisøn Hiøring gjorde Tjeneste som
Sjæ lesørger og en Slags Forstander for Stiftelsen, da Sven
skerne kom. De beholdt ham her i Belejringens første tre
Maaneder. Han kom derefter ind til Byen, hvor han tillige
havde Embede som Kapellan ved Kvæsthuset. Paa Volden
kom han aldrig. Men hans Beskrivelser af Belejringens
Tid i København er dog blevet Grundlaget, som alle
senere Bøger om dette Emne for en stor Del bygger paa.
(Se Kapitlet »Den ældste Beretning«.)
F ra Vartov skulde Terrænet ud over Strandengene til
Kysten lukkes med »Butenverket« eller »Fortet ved Sun
det.«
Denne projekterede ydre Forsvarslinie blev straks over
ladt til Angriberne. Svenskerne fik god Brug for Vartov,
fra hvis Volde de kunde skyde ud over Strandengene til
Prammen »Den Stumprumpede Hund,« som dog blev lig
gende paa sin Post under hele Belejringen.
Terrænet mellem Søerne og Byens Volde blev ryddet
saa grundigt som muligt af Forsvarerne, og her finder vi
den egentlige Kampplads. Lille var den, og blodig blev
dens Jo rd — lige fra det første Udfalds hede Sensommer
dag til den iskolde Nat mellem 10. og 11. Februar, da
Stormen fandt Sted. Se endnu en Gang paa Bykortet her
i Bogen — og tænk paa, hvad der hændte i dette snævre
Terræn, begrænset af en Linie langs Boulevardbanen til
Jarm ers Taarn og derfra til Løngangsstræde paa den ene