StormenPaaKøbenhavn

Fæstningen København

Forsagthedens Aand havde hersket, da Svenskehæren

den foregaaende Vinter havde nærmet sig Danmarks Ho

vedstad — havde staaet Byen ganske nær. Nogen Mistillid

til Borgerskabet har aabenbart været blandet i Forsagthe-

den, som det fremgaar af Borgmester Hans Nansens foran

refererede Tale i Mødet paa Københavns Slot. Men var

det

nok,

at man nu lod sig begejstre, at man i Enighed be

stemte sig til Forsvar? Saadan en Beslutning skal jo helst

være taget, længe før Fjenden staar foran Byportene. Et

Forsvar kan ikke improviseres paa Stedet — hverken mo

ralsk eller materielt. De, der skal befale, maa dog vide,

hvad deres Opgave gaar ud paa. Og den, der skal have

Ansvaret for Indsats af mange Menneskers Liv, maa for

længst have haft Mulighed for at gøre dette Ansvar op

over for sig selv. Her ser man tilsyneladende det Eksem

pel, der som en Undtagelse bekræfter Regelen. Her blev

Beslutningen aabenbart truffet, da Situationen allerede

var akut; og det gik alligevel godt. Forsvaret blev gennem

ført.

Men det er ogsaa kun tilsyneladene, at det forholdt sig

saadan. Der var sket Forbedringer i det militære Bered

skab i hele den forløbne Del af Aaret 1658. Hvervningerne

blev jo, som nævnt, standset allerede ved Roskildefreden

i Februar. Men en Erhvervelse som fik umaadelig Betyd

ning for det danske Forsvar, sprang dog ud af denne Sø

gen i det Fremmede. Den 6. Januar var Hans Schack traadt

i dansk Tjeneste som Generalløjtnant. Han var født paa