76 / 331
Kongen takkede nu Alle, og Forsamlingen var til Ende.
Med denne Dag begyndte et nyt Afsnit i Danmarks Hi
storie. Thi fra dette Øieblik af begyndte Adelens Magt
ikke alene at rokkes, men at vakle, indtil den tilsidst al
deles kuldkastedes, og een kraftig Villie traadte istedetfor
en Mængde herskesyge Adelsmænds, til Landets Vel. Kon
gen følte det ogsaa, thi fra denne Stund paalagde han Intet
uden Stændernes Villie og Samtykke. Han opkaldte maa-
nedligt, ja, endog oftere, Stænderne paa sit Slot, saa at han
med Sandhed kan benævnes Danmarks første Folkekonge.
Men Folket saa ogsaa sin Konge med Glæde og udbrød:
»Gud har et synderligt Øie paa sin Salvede«.
Enhver myndig Mand ansaaes for stemmeberettiget, og
Stændernes Deputerede bevilgede intet, førend de havde
raadført sig derom med deres Vælgere. Det var et absolut
Demokrati, dog var det forbausende enigt med Konge
magten, Folkets og Kongens Villie var eet.
Den følgende Dag, den 10. August, udstedtes tvende
aabne Kongebreve. Det hedder i det Første:
»Da Tapperhed og Mandighed bør belønnes, saa love
Vi herved, at Alle og Enhver, som forholder sig mandig
og tapper, og i disse farefulde Tider udøver nogen man
dig Daad, skal adles, Andre til Exempel. Ligeledes at alle
vornede Soldater, som forholde sig kække, skulle være
frie, ligesom Nordmændene skænkes Gaarde i deres
Hjem«.
I det Andet, der er underskrevet saavel af Kongen, som
af de i Kjøbenhavn tilstedeværende Rigsraader, loves der
Staden vigtige Privilegier. Kjøbenhavn skulde nemlig
være en Stapelstad med Privilegier til Handelens Fremme;
en fri Rigens Stad med Stemme paa Rigsdagen. Kjøben
havns Indvaanere skulde være berettigede til (hvad de
tidligere ikke maatte) at kjøbe Jordegods med samme
Rettigheder som Adlen paa dens Godser. De og deres Børn
skulde have Adgang til Embeder og Værdigheder liig
med Adelen. Stadens Magistrat skulde være berettiget til
paa Borgerstandens Vegne at foredrage Kongen selv et
hvert Andragende. Her er det i sin Ordlyd: