beseiglet. Giffvet paa Vort Slot Kjøbenhaffn den 10de
Augusti, Anno 1658.
Under Vort Signet
Friederich.
(U.S.)
Joachim Gerstorff, Jørgen Seefeld Christofferson,
Frederik Retz, Henrich Ransou, Gunde Rosenkrands,
Axel Urup, Oluff Parsberg, Hans Lindenou, Mogens
Høeg, Kristen Skeel, Otthe Krag, Peter Retz.
Det maa have holdt haardt for de adelsstolte Rigsraa-
der at maatte bide i et saa suurt Æble som at forunde
Borgerstanden de samme Rettigheder, som de selv besad.
Men Sværdet svævede over deres Ploveder; de var des
uden i den beleirede By i Folkets Magt, og de nødsagedes
til at føie sig i Kongens Villie, der saaledes med eet Slag
knuste Adelens Privilegier.«
*
I disse triumferende Slutord er udtrykt noget vigtigt —
selv om det ikke er absolut rigtigt. De kommende Tider
skulde vise, at der fandtes mange Mænd inden for Ade
lens Rækker, der i Offervilje og Mod ikke stod tilbage for
nogen. Der fandtes ogsaa Adelsmænd, der i høj Grad viste
Forstaaelse over for den politiske Situation og var parat
til at yde de Ofre, den krævede af dem. Men »adelsstolte«
eller ikke, alle blev de plukkede grundigt i de følgende
Aar; og mange viste stor Evne til at indordne sig under
de nye Tiders Krav. En voldsom Revolution var det i alle
Tilfælde, der indlededes med Mødet paa Københavns Slot
d. 9. August 1658. Og Bestemmelserne af 10. August kom
til at danne Grundlaget for en helt ny Samfundsstruktur.
Vi lever endnu, 300 Aar senere, under disse kongelige For
ordningers Virkning.
Til Begejstringens Aand bidrog i Øjeblikket mere end
noget anden Kong Frederiks berømte Udtalelse, fremsat
som Svar paa en Opfordring til at bringe sig og den konge
lige Familie i Sikkerhed i Norge:
»Nej, jeg vil
dø
i min