71 / 331
tion, han blev bragt i, og alt tyder paa, at han tjente Dan
marks Interesser i sin Raadgiver-Rolle hos den svenske
Konge.
Allerede den 10. August om Aftenen lagde en Vedetkæde
af svenske Ryttere under Kommando af Grev K las Tott
sig foran København. Dagen før havde den svenske Flaade
indesluttet Byen. Den 11. August om Morgenen stillede
den svenske Hær op i Slagorden paa Valby Bakke. Kon
gen holdt til Hest paa Rødovre Mark og lod sine Tropper
defilere. Men hans Opmærksomhed var ikke hos Solda
terne. Blikket gled stadig ind mod København. Dens
smukke Silhouet med de slanke Taarne og Sp ir behagede
ham ikke — for Solen glimtede endnu i de tre Guldkro
ner, anbragt over hinanden. Det var ham en Tort at se.
Soldater og Bønder flygtede i Smaaflokke ind mod Byen;
slet ingen bevægede sig ud derfra. Ingen nye Underhand
lere blev sendt ud til ham.
Da steg Flammer og Røg op fra alle bebyggede Dele af
Forterrænet. Københavns Forstæder stod i Brand. Gaarde,
Huse, Møller — fra alt, hvad Ild kan fortære, slog Luerne
ud; Røg formørkede Himlen og skjulte Byen for hans Blik.
Længe herskede en knugende Tavshed. Saa vendte Kon
gen sig pludselig mod Grev Wrangel og udbrød: »Nu vil
jeg dyre sværge, at vi faar Modstand. København vil
værge sig!«
63