StormenPaaKøbenhavn

— og kunde nær være blevet afgørende for Københavns

og Danmarks Skæbne.

Det gamle Voldstykke mod Øst, der var nedlagt i 1629,

havde, som nævnt, fulgt Linien fra Nørreport langs nuvæ

rende Gothersgade, inden for Holmens Kanal til Havne

indløbet ved Knippelsbro (mærket med Tallet 12 paa By

kortet). Alt, hvad der i Nutidens København ligger Vest

og Syd for Frederiksholms Kanal og Løngangsstræde var

dengang Vand (Kalleboderne). Vandkunsten løb lige bag

Vestvoldens sydlige Hjørne. Uden for var den vandfyldte

Voldgrav. Uden for den laa det fremskudte »Horneverk«

— ogsaa med Vandgrav — og lige foran det laa Kongens

Lysthave. Bjørndals Retranchement var beregnet som et

forsvarsmæssigt Aflukke mod Syd og Vest mellem Horn-

verket og Set. Jørgens Sø.

Dette Befæstningens syd-vestlige Hjørne fik en ganske

speciel Interesse, fordi det, saa snart Vandene frøs til om

Vinteren, dannede Fæstningens andet svage Punkt. Løn

gangen, der dannede en delvis overdækket Passage til

Slotsholmen, blev under Stormen et heftigt omstridt

Punkt, ligesom dette Sted under Belejringen frembød

store forsvarsmæssige Vanskeligheder. Ud for dette Sted

blev i Kalleboderne placeret en af Stykprammene og det

armerede Skib Højenhald. Der blev kæmpet blodigt paa

Isen omkring begge disse Fartøjer i Tiden op imod Stor

men. Slottets Nærhed spillede naturligvis ogsaa en Rolle,

idet de to Kongers Personer var af afgørende Betydning

for Krigens Udfald. Den, der kunde tage Modpartens Kon

ge til Fange (eller dræbe ham) vilde alene derved have

vundet Krigen.

For at faa et Overblik over Fæstningens Karakter behø

ver man blot at se paa det Kort over »København 1659«,

som findes gengivet paa en Dobbeltside her i Bogen.

En ydre Forsvarslinie, baseret paa Set. Jørgens Sø, Peb

linge Sø og Sortedams Sø, var ikke blevet etableret som

planlagt af Chr. IV. Den Række af Volde, der skulde rejses

bag Søerne — med Udnyttelse af Søerne som effektive,

vaade Grave — var overhovedet ikke paabegyndt. Der