Kongen har udstedt til Erik Dahlberg; og bagpaa dette Pas
har Dahlberg skrevet følgende Dagbogs-Notat: »Rejsepas
fra Hans Kongelige Majestæt, dengang jeg blev sendt fra
Göteborg til Hans Excellence Rigsadmiral Wrangel paa
Sjæ lland for i største Hemmelighed at berette ham, at Hs.
Kgl. Maj. paatænkte og havde isinde at paaføre Danmark
Krig paany, for at Hs. Excell. kunde rette sig derefter, med
den Befaling, at saafremt Hs. Excell. ikke havde rømmet
Sjæ lland fuldstændig, skulde han søge at haandhæve det
og trække Evakueringen i L an gd rag . . . i Særdeleshed
skulde han holde Fyn og Hals Skanse i Vendsyssel
b e sa tte . . . « (Notatet gengivet efter S. A. Sørensens
»Københavns Belejring«, 1896. Det Nordiske Forlag v.
Ernst Bojesen.)
Den 5. August var en Flaade paa 11 store Orlogsskibe og
60 mindre Skibe og Transportfartøjer samlet ved Kiel. Om
Eftermiddagen indskibedes Landgangskorpset, bestaaende
af udsøgte Tropper af det nationale Infanteri fra Upland,
Södermanland, Småland, Helsinge og Nerike. De var ind
delt i 11 Hobe (den lille svenske Brigade eller Firfennik),
hver Hob paa 400 Mand. Desuden var der Rytteriet, for
meret i 12 Kompagnier a 100 Mand. Det var finske, øst-
gothlandske og tyske Folk. Med disse 5600 Mand fulgte
kun lidt Artilleri, nemlig 18 lette 3 Punds Feltkanoner.
Planen havde først været at gaa til Køge, hvorfra der
kun var een Dagsmarch til København; dernæst over
vej edes at sejle direkte til København, kaste Anker paa
Københavns Red og sætte Tropperne i Land paa Told
boden. Naar man alligevel valgte Korsør som Maal for
Invasionsflaaden, var det dels den meget kortere Sejlads,
der fristede, og dels den større Sikkerhed for ikke at møde
danske Orlogsskibe.
Militærhistorikeren, Oberstløjtnant S. P. Sørensen siger
i sit foran nævnte Værk: »Bortset fra Bevæggrundene maa
man overhovedet beundre hele den Maade, hvorpaa Over
faldet blev sat i Scene, den Hurtighed og Nøjagtighed,
hvormed Ind- og Udskibningen blev foretaget, og hvormed
alle Afdelinger af Hær og Flaade indtraf paa de dem
56