StormenPaaKøbenhavn

lands Ambassadør S ir Philip Meadow. S ir Philip havde

for sin Deltagelse i de yderst vanskelige Fredsunderhand

linger modtaget den højeste Udmærkelse, der kunde ydes

fra dansk Side, nemlig Elefantordenen. Han bar sikkert

det fine blegblaa Baand eller Guldkæden ved Festen paa

Frederiksborg. Men det er i saa Fald, blevet den eneste

Gang. Kongen blev nemlig bragt i den meget pinlige S itua

tion at maatte bede S ir Philip levere Elefantordenen

tilbage, fordi den danske Adel — som endnu havde Mag

ten i Riget — havde protesteret imod, at denne højfor

nemme Dekoration blev givet til en Mand af borgerlig

Fødsel. Kong Frederik maatte derfor erstatte sin Aner

kendelse med en ret betydelig Sum Penge. S ir Philip

Meadow fik forøvrigt ogsaa af den svenske Konge en

stor Pengesum for sin Fredsmæglervirksomhed; saa i

hvert Fald

han

tjente godt paa Freden i Roskilde.

Dejlige Slot med de glimtende Fløje,

aldrig i Norden din Lige man saa,

Issen du strakte mod Himlen den høje,

Foden du vasked’ i Bølgen den blaa.

Saadan jubler Digteren Carsten Hauch i langt senere

Tid over det Frederiksborg, som dengang laa i Slotssøen

— som »den dejligste Drøm, fængslet i Sten af en kongelig

Mester«. Slottet var virkelig en Seværdighed, berømt i

Europa som »Nordens Perle og Zir«. Det gamle Frederiks

borg blev bygget af Frederik II, der mageskiftede sig det

til imod Godset Skovkloster i Sydsjælland, det vil

sige Herlufsholm. Det var Herluf Trolles Ejendom, Hille-

rødsholm, Kongen paa den Maade fik i Eje, og han begynd

te straks paa Byggeriet. Som det vil ses af den Tegning,

som findes afbildet her i Bogen, foregik Slotsbyggeriet

saa drastisk, at Søen tømtes fuldstændigt for Vand, medens

Slottets Opførelse stod paa. Den Holm, hvorpaa der byg

gedes, blev senere »gnavet af« helt ind til Slottets Kam

pestensfundamenter, og da Søen derefter igen fyldtes,

slikkede Vandet Slottets Fod, og Vidunderet var skabt.