48 / 331
bar ligeledes røde Uniformer, Frakke og Knæbenklæder
af samme Stof og Farve; over Brystet havde de to kryd
sede Bandolerer af gult læder, et til Sværdet og et til Ta
sker med Krudt og Kugler. Bevæbningen var den svære
Luntebøsse. Gardens Folk havde høje Kravestøvler og en
graa bredskygget Filthat med høj, spids Puld, hvorfra der
vajede en sort Fjer. Officerernes Hat var prydet med en
stor, hvid F jerbusk og deres Uniform med Sølvbroderi
paa Ærmeopslag og Krave. Kongens 40 Drabanter bar
rødt Livré med Guldbroderi, flad sort Hat med hvid F je r
pynt og i Haanden en Partisan med forgyldt Blad og pry
det med gyldne Kvaster.
Lige over for disse pragtfuldt uniformerede Soldater tog
ved Ankomsten Oberst Overbeks 150 svenske Ryttere Op
stilling paa den anden Side af Vejen. Det var en grel Mod
sætning. Det svenske Rytteri var professionelle Krigere,
trænet i Slag og øvet i Plyndring med de Grusomheder,
som følger i Plyndringens Spor. Deres Paaklædning kunde
næppe kaldes Uniform; Læderkyrasserne var medtagne
af Hug, Slid og barsk Vejrlig, Kofterne var slidt, hullede
og blegede af Sol og Regn. Mændene selv var kun for et
lille Antals Vedkommende Svenske; der var Vildmænd
af mange Nationer i den Flok. Men naar denne Rytter
skare sluttede op bag den svenske Konge, foregik det
disciplineret og med en Akkuratesse, som forbløffede alle
— ikke mindst de prægtigt uniformerede danske Ryttere,
der ikke var stive i militære Idrætter. Da Roskilde-Trak-
taten indeholder Løfte om Udlevering til Kongen af S ver
rig af 2 Tusinde danske Ryttere, som det senere viste sig
umuligt at fremskaffe, kan man vel sige, at de 1200 Ryt
tere paa Marken ved Hammersholt har været et
fristende
Syn for den svenske Konge.
Der blev ikke raabt Hurra, men Trompeter og Hæ r
pauker gjaldede og Musket-Salverne drønede, da Carl
Gustav og Hertug Ernst Gynther kørte frem. Bag den
kongelige Vogn fulgte en anden Vogn med Sverrigs Rigs-
marskalk, Grev Gabriel Oxenstierna, den danske Admi
ral Henrik Bielke, den danske Gesandt Ove Ju e l og Eng
40