340 / 500
— 333 —
Tysken knuse os, da vil vi forlade Danmark og bosætte
os i Genf“ ; men til andre Tider synes han, det er umue-
ligt, at de kan tage Sjælland, skjøndt der nu i hele Jyl
land er nedtaget alle kongelige Skilter og opsat preus
siske, og Tusender af Mennesker ere udplyndrede og
uden Hjem, ja, aldeles ødelagte. Igaar steg et Suk fra
Idas
Bryst, der lød: „Ak, gid jeg kunde gaa med og
falde!“ Jeg, der ofte selv føler mig uden Sikkerhed i
mit Fædreland mere, maa dog trøste med,
atForaaret
bringer os vel Hævn over Fjenden.
Hvilken Stivhed i Væsen, ja, selv i Tankegang, er
der ikke hos Englænderne! Har Du lagt Mærke til, at
Naturen er næsten bortdresseret, og de forstaa den ikke,
hvor de træffe den. De danne sig strax et bestemt Be
greb om Mennesket, de se, og
det
er efter deres Mening
saa rigtigt og udtømmende, at de godt kan skrive det
op, ligesom en Menneskesjæl ikke var saa uendelig, at
man saa hurtigt skulde opfatte en saadan Mangfoldig
hed. Verdensklogskab er egentlig Vanvid, og de, der
tro at være det, have hverken Glæde eller Sorg i Livet,
kun Fattigdom til Udbytte. —
Ida
er vor Skotte1) en
sand Gaade. Naar han har faaet hende ind paa en af
sine langsomme Samtaler og oftere sagt til hende:
„Hvad — var — det, De sagde? Vil De gjentage mig
det!“, saa afbryder hun pludseligt og gaaer leende bort
— til
Hamiltons
uendelige Forbavselse.
Her sender jeg Dig et lille Udtog af, hvordan vi
forsvare D yb b ø l.
Hele Natten efter Kampen var
J) En
Hamilton
, der paa denne Tid færdedes meget i kjøben-
havnske Kunstnerkrese.