336 / 500
\
— 329 —
Sundhed ved Middagsbordet. Her er kun nogle Faa,
der ellers vilde sidde ene Juleaften. Ifjor var
A . Munch
med, og han fik Mandelen. — Efter Bordet samles vi
om et Juletræ, som
Ida
selv har pyntet og udstyret
med Gaver til Hver især. Senere spilles der Lotteri, og
Chr. Winther er den Ivrigste, skjøndt han aldrig vinder.
Ved at læse
[Byrons]
„Don Juan“ har jeg faaet
end mere kraftig Ringeagt for
Paludan-Mullers
Byron-
isme. Det var længe siden, jeg havde læst den, og i
Oversættelse paafalder det endnu stærkere, hvor langt
han staaer under sit Forbillede.
Det var mig, der afholdt Chr. Winther fra at svare
paa Angrebet1). Han er for lidt Satiriker til at give
Svar som fortjent. Jeg holder mig til
Goethes
Ord:
Wandler, gegen solche Noth
wolltest Du Dich sträuben;
Wirbelwind und trocknes Koth
lasst es drehn und stäuben!
Christian Winther lider endnu af Forlegenhed, som har
plaget ham i høj Grad i hans Ungdom, og det føler
han stærkt, naar han angribes; alt Saadant forstyrrer
og piner ham; derfor skal han ikke have Avisfejder.
Du skal høre en lille Historie om
Monrad;
da han
ifjor Vinter var tilmiddag hos Enkedronningen, vilde Grev
Blücher
slaa sig til Ridder paa en Præst, der kom i
Ornat, hvilket
Monrad
ogsaa altid møder i.
Blücher
vendte sig til
Monrad
med de Ord: „
Der
kommer et
af Deres Faar.“ „De tager fejl,“ svarede
Monrad,
„det
er en af mine Hyrder;
De
er et af mine Faar.“ Man
b Se S. 314—18.