341 / 500
— 334 —
Henri
ved alle Forposterne og gav dem varmt 01 ved
Hjælp af tre ridende Dragoner.
Tgaar kom
L u d v ig
Fenger1')
herop. Han har faaet
Guldmedaillen og Rejsestipendium til at gaa til Syden;
men nu er han gaaet ind i Hæren som Menig. Før
Krigen er forbi, vil han ikke bort. Kan Du erindre,
jeg fortalte Dig om ham paa «den Hjørnebænk, hvor vi
saa ofte sad og læste nede paa „Lappen ?
Jeg fik Brev fra Fru
Runeberg
%), hvori hun for
tæller mig, at kun om Danmark dreje sig alle Tanker,
al Tale. Hendes Mand er nu saa vidt, at han hver Dag
gaaer i Luften, og hans Aands- og Tænke-Ævne har
aldeles ikke liidt i Sygdommen; han er med Liv og Sjæl
hos os og sender kjærlige Hilsener. Han veed nøje Be
sked om vor hele Stilling, vor Hær, vore Førere, endog
Navnet paa Enhver, som er lidt fremragende.
Nu har jeg atter talt med Dig uden at faa Svar.
Du veed, at Chr. Winther siger: „Ak, hvor mit Hjærte
brændte, at intet Svar jeg fik!“ 3) Lev vel, vær rask og
uforandret den Samme i Sind og Hjærtelag, hører Du!
Den 2den Juni 64.
Til Lykke med Din Examens hæderlige Bestaaen,
min egen Yndling! Ja, glad maa Du da for Alvor være
over at have sluttet Livet i Upsala. At der blander sig
Vemod i Tanken om Afskeden fra Venner og Kamme
rater som fra det Sted, hvor Du har levet saamange
lystige Dage, er jo naturligt; men Du vilde dog ikke
have været glad ved at fortsætte dette længer. Den
i) Nuværende Stadsarkitekt, Professor
F.
2)
J. L.
Runebergs
Hustru, med hvem Fru W. lige til sin Dod stod i livlig Brevvexling,
skjendt de To aldrig opnaaede at se hinanden. 3) Sml.Digtn.I, S. 197.