343 / 500
— 336 —
Den 22nde Aug. 64.
Længe har jeg betænkt mig paa, om jeg ikke nu,
da jeg er saa tung i mit Sind, kunde lade være med
at skrive til D ig.
Da Du var i Upsala, kunde jeg
bringe lidt Opmuntring; men nu, da Du har Alt, hvad
et Menneske kan ønske, føler jeg mig saa fattig.
Du Kjære! Kald ikke Din Glæde over Naturen og
al den Skjønhed, Du seer, egoistisk. Fortæl mig frit al
den Jubel, der rører sig i Dig, lad mig ikke forlise Din
Fortrolighed! Gud holde sin Flaand ovei Dig paa Din
farlige Tur til Montblanc! Naar Du ret har seet Natu
ren, vil Du først rigtig elske Kunsten. — Lev vel! Chr.
Winther hilser Dig kjærligt. Da jeg idag talede med
ham om Dig, sagde han: „Det er mig umueligt at
tænke paa
Snoilsky
uden som altid knyttet til os med
usynlige Baand.“ — Tusende gode Ønsker følger med
disse Linier og en varm Omfavnelse fra Din Moder
Julie Winther.
Aalsgaard, 26nde Sept. 64.
. . . Du er lidt urimelig mod Dig selv. Saalænge
Du rejser, er Du kun til for at modtage Indti yk, nyde,
leve og notere Lidt af Det, der er værdt at mindes.
Naar Du da vender her tilbage og lever i Ro, kommer
nok Din Musa og besøger Dig. Hun vil Ro og Stilhed,
ikke Rejser, ikke Baller og tomme, store Selskaber. Ja,
Du siger, jeg har prøvet noget Lignende som Du. Ja,
Du kan tro det, og, om vi engang kommer i stille Ro
sammen og jeg føler, at Du kan interessere Dig for at
høre mit Liv, da vil jeg fortælle Dig Alt — men uden
denne Følelse aldrig.
Vi have her en Storm og Regn, som omVerden