349 / 500
— 342 —
Hjælp lider, saa lidt som han vil beklages. Man maa
helst ignorere, at han seer daarligt. Nu troei jeg dog,
han arbejder lidt paa Genrebilledet1), hvoraf Du hørte
Begyndelsen paa „Lappen“. Ak, den gode Tid!
I denne Periode var
Ida
bleven forlovet med en
Fætter, en Brodersøn af Fru Winther. Hendes Bryllup
var blevet bestemt, og saa gik med Eet det Hele over
styr. Fra Tiden lige herefter stammer følgende Brev
fra Fru Winther til
Snoilsky:
Malmø, 13de Sept. 65.
Du skal atter have et Par Linier, om mueligt lidt
mere sammenhængende end de forrige, der vare skrevne
i saa megen Kummer, at Du vel maatte kjende Dens
Følelser, der skrev, for at forstaa dem. . . . Her besøger
Chr. Winther os med Lethed; derfor blive vi her, skjøndt
her er rædsomt; men vi maatte jo bort, om end ej toi
bestandig, hvad der først var Chr. Winthers Bestemmelse,
han vilde forlade Danmark for stedse og bosætte sig i
Holland. -Jeg var enig med ham; men
Ida,
der vidste,
at det var et Offer, Faderen vilde bringe hende, sagde
Nej. Hun vilde bære sin Skæbne roligt og mildt, haa-
bende, at Gud vilde lære hende snart at takke ham for
at have frelst hende fra et Skibbrud. En af Chr. W in
thers Venner sagde til h am , at der var en Pige i en
Cigarbutik, hvis Fader vilde tvinge ham
[Idas
Forlovede]
til Ægteskab. . , . Saa er han, hvor han hører hjemme,
og dermed vil vi tie for altid med en Person, om hvem
intet Godt kan siges. Gud give os Styrke! Nu er
S å s
Bryst daarligt; Sorg og Krænkelse, ja, de vil jo længe
føles hos hende. Havde jeg været lidt stærkere, vare
U)
Sral.
Digtn. X, S. 175.