353 / 500
— 346 —
jeg netop har bedet Fru
Runeberg
læse for Din Afgud
Joh. Ludv. Runeberg.
. . .
De kjærligste Ønsker ere fløjne til Dig i Julen og
nu til det nye Aar. Vor Literatur har været fattig, skjøndt
her mylrer af nye Sager. Hermed sender jeg det Bedste
af Nyt; disse Digte ere skrevne af en Bonde1). Om
Alle havde tænkt som han, saa var Danmark ikke gaaet
tilgrunde. —
. . Kjære! Hvorfor ødelægge Din første Samling?
Deri er meget smukke Ting. Du kan jo udelade Hvad
Du ikke synes om og forøge den med noget Nyt? Vil
Du ikke det?
Dumaa ikke være saa slem mod Dit
første Barn! Verden er altid ens; men det kommer ikke
Digteren ved; han har altid kun faa
rette
Læsere, mens
den bedste Glæde er den, han selv føler ved sin Kunst.
. . . Du veed nok Hvad Du selv sagde i Spaa: „Jeg
siger Dig Alt, selvom det er noget Galt!“ Ængst Dig
derfor aldrig for, at jeg skal tro, Du er forsømmelig. .
Gjennem ovenstaaende Brev-Uddrag vil man have
faaet et Bevis paa, hvor varmt en ung Mand havde
formaaet at knytte Ægteparret Winther til sig. —
I det Foregaaende er Chr. Winthers Digtsamling
„Brogede Blade“ omtalt; den udkom i Slutningen af
1865 og dannede lOende Bind af „Samlede Digtninger“.
Strax modtog han varme private Taksigelser for denne
Bog.
Ludvig Bødtcher
skrev2):
i)
Mads Hansens
„Sange“. 2) Breve fra og til C. W ., S. 128.