359 / 500
— 352 —
jeg hader dette Ord!) for mig selv — og det var af
denne Grund, at jeg gjorde Vrøvl. Nej, jeg forsikrer
Dem, jeg vil — ikke blot for at bøje mig for Deres
Ønske, men ogsaa for min egen Fornøjelses Skyld —
gjærne sidde for
Const. Hansen
og siden hænge paa
Væggen for Dem.“ Da
Orla Lehmann
vilde have ham
malet i sin Samling Portrætter af danske Digtere i karak
teristiske Situationer, sagde W inther1): „Jeg havde
f o r
budt
Hr.
Orla Lehmann
at lade mig stille op i „Situa
tion“, medens jeg endnu var i Live — eller rettere: jeg
havde
frabedet
mig den Ære. Nu er det alligevel skeet2).
Til
Henri,
som traf ham ude hos
Monrads,
ytrede han,
at han vilde lade Billedet fotografere og sende mig en
Kopi som Julegave; det kunde være ret artigt.“ I et
udateret Brev til Urtekræmmer
Chr. Petersen
underskri
ver han sig „Chr. Winther, som er meget ulykkelig over
for Tiden at hænge i
Reitzels
og
Holstebroes
Kasser“,
og i et andet til samme Mand udtaler han, at det er
ham aldeles ligegyldigt, hvor han bliver anbragt ved
offentlige Lejligheder. Han siger3):
„Selv føler jeg mig ringe,
jeg veed, hvor Lidt jeg er“,
og andensteds4): „Jeg har en Rædsel og Sky for at
stille mig frem som Autoritet.“ — Sagen var den, at
han syntes i saa yderlig ringe Grad godt om sig selv.
Han kalder sig „den Svage, ved hvis Side vandre saa-
danne Dæmoner som Sløvhed, Dorskhed, Døsighed,
b Breve fra og til C. W ., S. 186. 2)
Exners
ved Gjengivelser
i Fotografi og Træsnit saa bekjendte „Chr. Winther paa en Spasere-
tur“. 3) Efterl. Digte, S. 109. 4) „Nær og fjærn“ 1877, Nr. 287.