361 / 500
— 354 —
Efter at have udtalt, hvormeget han holder af sin
Hustru, tilføjer h an 1):
Men Den, jeg ikke holder af,
som drukner i min Harmes Hav,
i Selvforagtens stride Elv,
det er mig selv
—
det er mig selv.
Han er født i Juli Maaned og siger i den Anledning2):
Der siges meget Smukt om „Løvens“ Barn;
desværre kan han blive dog et Skarn.
I Paris siger h an 3):
Jeg gad de tusend Spejle knuse,
som her paa Gader og i Huse
man finder overalt opstillet;
de tvinge mig jo til at se
Hvad allermest mig volder V e:
mit eget grimme, dumme Billed.
Da han engang havde omtalt Noget, som vedkom
hans egen Person, tilføjede han4): „Undskyld, at jeg-
har nævnet mig selv! Jeg gjør det sjældent og nødig,
og det skal ikke ske tiere.“
Grusomst holder han dog Dom over sig selv i Skik
kelse af Felix i „Episode af et Familieliv“. Her lader
han Fru Friland tale om hans Beskedenhed; hun siger5):
„Hvis Du kjendte ham saa nøje som jeg, saa vilde Du
have bemærket, hvor skrupuløs omhyggelig han er for
at nedsætte sin egen Person, hvor overdrevent beskeden
han taler om sig selv og sine Arbejder, at man maatte
være meget uerfaren i Verden, om man ikke bag denne
Maske øjnede den smaaligste Forfængelighed;“ „og denne
b Efterl. Digte, S. 61. 2) Smsteds S. 147, 3) Breve fra og til
C.W ., S. 183. b Smsteds S. 172. 5) Sml. Digtn. IX, S. 114.