ChristianWinther

— 353 —

Uvidenhed, Indboldstomhed og alle disses Ledsagere.“ 1)

Han siger: „Jeg er ikke kold, ikke ligegyldig, ikke

utaknemmelig

men forresten en meget daarlig Person.“

„Ak, vover jeg at se tilbage

til Vejen, som jeg vandred ned,

da rammer kun min feje Klage

mig selv og al min Uselhed;

ak, Alt, hvad der er skjent i Livet,

som laaner Livet Fryd og Magt,

mig Himlen naadigt jo fik givet —

men selv jeg har mig ødelagt.2)

Hel kloge Vink af Skæbnen fik jeg,

men lige skjævt paa Vejen gik jeg.“ 3)

Til Fru

Monrad

skriver han4):

„Du finder det vel ikke net,

at jeg gjengjælder

D it

Portræt

Dig med et Billede af Hunden?

Men ak, om saa jeg sendte Dig

endnu et Kontrafej af mig,

var ogsaa det et

Dyr

¡grunden.“

Senere, da Fru

Monrad

er død, skriver han d. 26nde

Dec. 1872 uden paa hendes sidste Brev til ham 5): „Hvad

maa

hun ,

der har skrevet dette Brev,

tænke om

Den,

hun har skrevet til, naar hun med Evighedens

Klarsyn opdager, hvordan

Den

er eller var, som hun

en Tid her i Livet har troet at kunne anse det for

„No

get at have lært at kjende

“. Ingen veed bedre, hvor

stor

denne elskværdige Fejltagelse er og har været, end

C .W .“

5 Breve fra og til C. W„ S. 188. 2) Efterl. Digte, S. 113.

3) Smsteds S. 141. *) Smsteds S. 45.5) Breve fra

og til C W

S. 193, Noten.

N. B e g h : Chr. Winther. III.