363 / 500
— 356 —
at vende sig mere nedad.“ 1) Da saa hans Talent skal
gjøres gjældende, siger Fruen leende og i haanlig Tone2):
„Talent! Ja, hvis han havde været eller vilde være flit
tig, kunde han maaske arbejde sig frem til at blive en
taalelig Kopiermaskine for Andres Mesterværker; men
ikke engang dette vil han nogensinde naa; thi han er
saa doven, saa doven — ak, jeg kjender ham nok! Og
nu hans egne Kompositioner! Folk siger jo rigtignok,
at Ideerne er ret gode, ja, endogsaa nye, og Anlægget
taaleligt; men er Udførelsen ikke altid saa overdreven
flygtig, for ikke at sige skjødesløs? Og mangler ikke
alt hans Arbejde i den Grad Hvad man kalder Studium,
at hvert Blad snarere bærer Præget af Hastværk og
Lede, end af udholdende og taalmodigt Arbejde!“ Der
indrømmes dog, at han læser smukt højt3).
Selv
om
denne Karakteristik
af ham
mere svarede
til en svunden Tid, saa
var
denne Tid
dog
en Del
af
hans Liv, og med alt Dette for Øje vil man kunne for-
staa, at han ikke vilde indlade sig
paa,
der holdtes Fest-
maaltid i Anledning af, at han blev 70 Aar. For at af
værge det, offentliggjorde han i „Fædrelandet“4) sit
„Tredie Fragment af Reinekes Memoirer“6). Heri fortæl
ler han' om, hvorledes Reineke bag sammentrukee Silke
gardiner og med et Tørklæde bundet om sit Hovede
ligger tilsengs med sure Miner, og, da Grimbert saa
spørger om Hvad der er paafærde, faaer han dette Svar:
Jeg var iaftes til et Gilde,
hvor det kun gik mig meget ilde.
Ej Drik —Du veed, jeg Meget taaler —
ej Vinen til. de hundred Skaaler
J) Sad. Digtn, IX, S, 167. 'a) Smsteds S. 116. *) Smsteds S.
163, *) 1866 Nr. 137, ®) En Saml, Vers, S, 106-14. ’