368 / 500
— 361 —
Tilsidst man drak ham saa paa Pelsen,
at jeg er bange for hans Helsen!
han er vel ikke vant til Andet
end Rødder, Nødder og Kildevandet.
Han tog for stærkt til Bakki Gaver
og blev kjørt hjem som et Kadaver.
Jeg er nu træt, og snart jeg tænker
at ligge fast i Søvnens Lænker.
Nu, Fætter Grimbart, let Din Krop,
gak hjem og skriv Skandalen op
til Skræk og Varsel for de Mange,
maaske som ellers lod sig fange.“
Efter Offentliggjørelsen af dette Digt, maatte enhver
Tanke om et Festmaaltid eller lignende Hædersbeviis-
ninger være ganske kuldkastet.
Den Dag, han fyldte Halvfjerds, gik saaledes, ube
mærket for Offentligheden, stille hen i hans Families
Kres. Hans Hustru var dengang rejst til Badene i
Spaa.
Co7istantm Hansen
sendte ham en Akvarel
tegning: „Fakkeltog til Chr. Winther“. Digteren frem
stilles siddende paa en Sten ved en dansk, tildels skov-
omkranset Indsø, over hvilken Halvmaanen skinner.
Igjennem Luften flyver et mod ham stilende Tog af
Genier med Fakler.
Studenterforeningen sendte ham paa denne Dag
følgende Skrivelse:
Hr. Professor! I den danske Studenterforenings Navn og paa
den danske Studenterstands Vegne tillade vi Undertegnede, der for
Øjeblikket udgjøre Foreningens Seniorat, at ønske Dem tillykke til
Deres halvfjerdsindstyveaarige Fødselsdag.
Skjøndt det ikke er os ubekjendt, at De, Hr. Professor, stiller
den tavse, men ægte Anerkjendelse højere-end den, der udtales lyde
ligt og maaske tidt er mindre sand, — saa have vi dog troet at
skylde os selv og de Mange, i hvis Navn vi tale, ikke at lade denne
Dag gaa hen, uden gjennem denne simple og ligefremme Henvendelse
at afgive et Vidnesbyrd om, hvor dybt den danske Student føler Væg