373 / 500
—
3 6 6
—
var altsaa ifølge mit eget Ønske, det er altsaa min egen
Skyld og ingen Andens, at jeg ikke har erholdt mer-
bemeldte Udmærkelse; men, strængt taget, kan jeg jo
ikke siges at have „afsiaaet“ noget Tilbud, da intet
saadant direkte er gjort m ig.1) . . . Om at dekorere
mig, var der under
Ørsteds
Ministerium, saavidt jeg
veed, ikke Tale.2) Derimod fik jeg netop i den Tid et
egenhændigt Brev fra
Ørsted
(en Taksigelse), i hvis
Udskrift han titulerer mig R. af Dbg. — Det morede
mig. . . .
. . . Ifølge alt Ovenstaaende maa det — for
mm
Bevidsthed — dog nærmest være en Pligt mod mig selv
at give et afslaaende Svar; thi, modtog jeg nu — paa
Gravens Rand — et Ridderkors, saa vilde jeg gjøre
mig uhyre latterlig for mig selv og for
dem,
der enten
ved Hændelse eller af Interesse for mig ere bievne be-
kjendte med hine Antecedenser. . . . " Han ender med,
at,
hvis man anseer det f o r absolut nødvendigt, at
der foretages noget Saadant med ham,
vil han stille
en
Betingelse,
der maaske for hans Venner tildels kunde
dække det Latterlige ved hans paafaldende Inkonsekvens:
han vil være Kommandør af Danebrog, og, hvis man
synes, dette Spring er for stærkt, saa maa han for sit
Vedkommende anse Sagen for sluttet; thi han vil ikke
voldtage sin egen Følelse ved at gaa ind paa noget
Andet; (men dette vil han altsaa gaa ind paa). En
højere Titel end den, han er „belemret“ med, vil han
ubetinget frabede sig. Resultatet blev, at han ikke de
koreredes.
b Er i Modstrid med, at han bad sig fri hos
Ørsted.
2) I
Strid med det af ham ovenfor Anførte, at
Ørsted
havde indstillet ham.