374 / 500
— 367 —
Hans Udtalelser i denne Sag stadfæste et Udsagn
af
Henri Werliin:
„Chr. Winther var en Blanding af
Beskedenhed, Stolthed og Selvfølelse.“
N
Til hans Ærgrelse dukkede Spørgsmaalet op endnu
engang, rejst af „Dagbladet“. I „Fædrelandet“ for 28nde
April 1875 indrykker han saa følgende
Erklæring:
„I „Dagbladeøs Nr. 95, 27nde April, staaer der en
Artikel med Overskrift „
Forfattere og Ordensdekora
tioners Uddeling“
. I denne Artikel findes følgende
Passus: „Medens & & &, er Chr. Winther bleven 78 Aar
uden engang at blive Ridder.“ Jeg føler mig stærkt for
pligtet til i Anledning af denne, vistnok velvillige Ud
talelse at erklære, at der med Hensyn til alt Sligt paa
ingen Maade er skeet mig nogen Uret, men tværtimod,
at, saaledes som det forholder sig, er det fuldkommen
overensstemmende med mit eget ønske — et ønske,
som jeg stadigt vedbliver at nære.
Chr. Winther.“
Da han i sin Tid som Tak for „Hjortens Flugt“
modtog Frøken
Ada Monrads
.Sofapude, laa der derpaa
et Guldarmbaand fra hendes Moder; dette gav han til
sin Hustru, idet han sagde: „Nu er jeg dekoreret, hvis
Du vil bære min Orden for mig.“ 1) Det svarer til Hvad
han en rum Tid før sit Bryllup skrev til hende2):
Og, naar engang de lægge mig
paa Dødens kolde Seng,
med Jordelinet dække mig,
og stum er Harpens Stræng,
og alt jeg ligger hyggelig
i Dødens milde Nat,
b Se
Liebcnbergs
Fortale til Breve fra og til C.W., S. VII—VIII.
2) Sml. Digtn. III, S. 140—41.