371 / 500
— 364 —
Komité. Herpaa fik han ikke før den 1ste Juli Svar,
fordi Ministeriet (o:
Monrad)
havde næret Haab om,
at han mueligen vilde forandre sin Bestemmelse, men
nu kun maatte beklage, at dette Haab var glippet; man
udtalte tilsidst sin Tak for og Paaskjønnelse af Winthers
tilendebragte Arbejde som Medlem af Bestyrelsen.
Winthers Udelukkelse fra Ordensdekorationer er
ganske kort omtalt i dette Værks andet Bind, S. 441.
Man seer, at han i det nu aftrykte Fragment af Reine-
kes Memoirer gjør Nar ad Ordensdekorationer, og, naar
Folk benævner ham „Ridder“, gjør han stadigt opmærk
som paa, at det er en Fejltagelse. Spørgsmaalet maatte
ganske naturlig komme til at foreligge, da han fyldte
Halvfjerds; men nu slog han det til Jorden. Allerede i
1853 skriver h a n 1): „Jeg er ikke Ridder af Dbg. og vil
heller ikke være det. Jeg har nu i fire-fem Aar lidt før
den 6te Oktbr. ved en eller anden af mine Venner ved
Hoffet faaet det forpurret. Nu sidste Gang havde
Ørsted
(Kultusministeren) indstillet mig; men jeg bad mig fri.
Jeg har saadan mine egne Grunde.“ I 1864 skriver
han 2): „Naar jeg beklager, at jeg ikke er bleven Rid
der af Dbg., saa er dette rigtignok kun Spøg; thi det
er en Ting, jeg aldrig har ønsket.
Poul Møller
lader
en Mand sige3):
,,Heltens Kors i Sløjfe
var aldrig min
Attraa“, og dette er efter min Mening det rette Udtryk;
thi at slaa en gammel, krumbøjet Skriver i et Kontor,
en fredsommelig P rædikant,.en Gjøgler eller en Verse-
mager til Riddere, forekommer mig yderst latterligt og
komisk. Gjør man derimod en Soldat, der med Intel-
rl Breve fra og til G. \\\, S. 85 og
86
. 2) Smsteds S. 125.
3)
P. M,s
„Efterl. Skr.
i
Udvalg“ I, S. 122.