369 / 500
— 362 —
ten af den Taknemmelighed og Ærbødighed, som han er Dem skyl
dig. Thi ikke alene skal det aldrig glemmes, hvorledes De har været
en af Studenterforeningens bedste Støtter fra dens allertidligste Dage,
dengang De som en af Bannerførerne gjennem Deres Sange gav hele
det danske Studenterliv et nyt og hidtil ukjendt Indhold. Men sæ r
ligt takke vi Dem som Den, der fremfor Alle er de Unges Digter,
der som ingen Anden har forstaaet at lokke saa friske og saa dan
ske Toner frem af de Strænge, der give den mest fuldtonende Gjen-
lyd i de Unges Hjærter.
Idet vi takke Dem for Alt, hvad De saaledes har været og er
for os, ønske vi for
Dem
, at Deres Livs Aften maa være klar og
skyfri, og for
os
selv, at vi bestandig maa vide at bevare den Aand
og det Liv, som De i saa høj Grad har bidraget til at skabe imel
lem os.
Med Højagtelse og Taknemmelighed
V. C. Schousboe.
H. Poulsen.
Ose. Arlaud.
V. Topsøe.
Ch. Shaw.
Gjennem
Vilhelm Topsøe
bragte Chr. Winther mundt
ligt „i varme Udtryk Studenteiforeningen sin Hilsen og
Tak for den Glæde, den havde forskaffet ham ved sin
Lykønskningsskrivelse. “ —-
En mindre behagelig Episode forefaldt denne Som
mer. Winthers Bolig var da paa Hjørnet af Kronprins
essegade og Dronningens Tværgade. Han var jo den
gang næsten blind, og en Dag efter Middagsmaaltidet,
da han opholdt sig inde i sin fire Fags Studerestue,
maa han have kastet en brændende Tændstik i sin
Papirkurv; pludseligt stod Gardiner og Gulvtæppe i
Flammer. Først troede han, det var Solen, der den
Dag skinnede meget stærkt; men saa med Eet mærkede
han Heden paa anden Maade, nemlig omkring selve
den Stol, hvori han sad. Han skyndte sig da ud til
Tjenestepigen for
der
at taa Vand til at slukke med;
men Ilden havde grebet for vidt om sig, der blev Allarm
i Huset, og Sprøjterne kom. Hans Familie var gaaet