358 / 500
— 351 —
son og min ringe literære Færd; men, da jeg erkjender
Rigtigheden af
nyerupsk
Nøjagtighed i slige Ting, har
jeg ikke villet foreholde Deres Velbaarenhed Det, jeg
vidste, og beklager kun, at dette vel ikke er saa fuld
komment, som Deres Velbaarenhed ønsker.“ Den 30te
Aug. 1854 skriver han til
F. F. L iebenberg j
: „Den mig
tilsendte Artikel til
Brockhaus
1
es
Konversationslexikon
var jo ganske fortræffelig og i enhver Henseende som
et saadant Aktstykke bør være. Men — tilgiv mig! —-
jeg
kunde ikke sende den bort; det vil sige:
jeg
kunde
ikke. Den var altfor gunstig og fordelagtig for mig, til
at
jeg selv
kunde tilstille Redaktionen samme.
Jeg
klædte den altsaa af,
beholdt kun de tørre Data, til
føjede et Par forbigaaede Punkter, fuldstændiggjorde
Listen over mine originale Arbejder og afsendte den i
denne Skikkelse. Kan nu
Brockhaus
ikke bruge den
som saadan, saa faaer han at lade være.“ I Juli 1857
beder hans Svigerinde Fru
Monrad
ham, om han vil
lade sig male til hende af
Const. Hansen;
dertil siger
han 2): „Jeg svarede Dem — vistnok tilsyneladende
ikke meget artigt — undvigende. Jeg maa nu dog til
min egen Oprejsning forklare Dem min Opførsel: det
vilde være mig en stor Fornøjelse baade at sidde for
Const. Hansen
og at se mit Portræt i Deres Eje; det
er baade vist og sandt. Men nu forekom det mig for
leden, at jeg ikke retvel turde være den Glæde, det for-
aarsagede mig, bekjendt, — nemlig: jeg havde ligesom
en Følelse af, at det kunde udlægges mig til Forfænge
lighed eller anden Galskab, naar jeg saadan strax greb
til og modtog Noget, der kunde kaldes smigrende (hvor
x) Breve fra og til C. W., S.
88
. 2) Smsteds S. 97—98.