362 / 500
— 355 —
ængstelige Forfængelighed og Mistænkelighed betog ham
al Ro og gjorde ham det næsten umueligt at producere
og lade gjælde selv de Fortrin, han mueligt maatte be
sidde.“ 1) „Det gik ham ved smaa, uskyldige Drillerier
som i andre I ilfælde i Livet ved virkelige Fornærmelser
og Forurettelser: hvor Andre, selv de tommeste Hoveder
med flydende Tunge og sejrende Kraft drog sig ud af
Sagen,
der
stod han tavs, forvirret, overvældet af Følel
sen af den Uret, han led ,— et
umyndigt
Væsen. Og
den Overbeviisning, der ofte paatrængte sig ham, at han
ligesom var et Rov for ethvert, selv det største Dummer-
hoved
som han ellers i enhver Henseende uden Ube
skedenhed turde overse — naar det kun havde Jærn-
pande nok til at vælte sig ind paa ham, gjorde ham
mere og mere mistroisk, menneskefjendsk, og beredte
ham Timer, hvis Bitterhed ingen Pen beskriver.“ 2) Der
tales om Ujævnhederne i hans Væsen og Forhold3),
hans taagede, egoistiske Væsen4), om hans vankelmo
dige Karakter, det Ubestemte i hans Tilbøjeligheder, den
Mangel af Kraft og Fasthed i Øjeblikke, som kunde have
været afgjørende for hans og hans Fremtids Skæbne.5)
Saa tilføjes derG):
„Slet
er han dog virkelig ikke, saa-
dan hvad man kalder slet, nedrig — nej; men — svag,
middelmaadig, i høj Grad betydningsløs, og saa fejlfuld,
at han vilde ved een Egenskab, han besidder, kunne
anrette stor Fortræd, hvis ikke hans Ubetydelighed be
tog ham Lejlighed dertil; og „den Slags Karakterer
plejer sjældent at hæve sig, men snarere med Alderen
V)
Sml. Digtn. IX, S. 142. 2
)
Smsteds S. 144—45. ») Smsteds
S. 121. <) sm steds S. 164. ») Smsteds S. 122. «) Smsteds S. 163.
23*