354 / 500
— 347 —
„Jeg kunde slet ikke sove
for Nattergalens Røst“ —
Chr. Winther.
Ja, kjæreste Chr. Winther, det er næsten ordret sandt.
Dine Harpetoner fulgte mig dybt i Natten og blandede
sig i mine Drømme. De første to Afdelinger vare mig
som et aandigt Fyrværkeri med en dunkel elegisk Bag
grund og rørte mig ofte meget dybt, som — til Exem-
pel — „I Skumringen“, og jeg kunde ikke lade være
at trykke Bladet til min Mund. . . . Og nu „
Verner“!
Basta cosi!1)
Jeg siger ikke et Ord! — „Genrebilleder“
indeslutte i en fantastisk Ramme en saadan Rigdom af
dejlige Sange, at dette Afsnit vil blive en sand Guld
grube for vore Komponister — og endelig slutter Du
med „Nissens Juleaften“, som atter vidner om Din uud
tømmelige Kraft, Humor og Friskhed.
Der er ikke en Rynke i hele Bogen; Tak for Din
herlige Gave!
Din Ludv. Bødtcher.
Dunker
siger til ham 2): „Gud velsigne Dem for
de brogede Blade, hvori Tungsind og Kummer over
egne Savn og over Landets Ulykke vexler med den
udødelige Kunsts evige Glæde. Man er dog ikke gam
mel, saalænge man synger som De.“
Ogsaa Pressen hyldede ham. „Illustreret Tidende“ 3)
siger, at Alt i denne Digtsamling er lige blødt og rundt,
saa letflydende som et friskt Foraarsvæld, om end saa
fuldkomment som kun hos den øvede Digter, Mesteren
for det danske Sprogs yndefulde Leg.
I „Berlingske Tidende“4) anmeldes „Brogede Blade“
af
Ph. Weilbach,
som fremhæver det Ejendommelige i
b Hermed Basta! 2) Breve fra og til C. W ., S. 129. 3) 7ende
Bind Nr. 321. 4) 1866 Nr. 44. .