348 / 500
— 341 —
Dit selvvalgte Hjem omslutter Dig med en saadan Kjær-
lighed, at Du
maa
beholde det, om Du ej vil det.
. . . Jeg vil læse
Guizots
sidste Arbejde for at se,
hvorledes denne historiske Aand har bevaret sin Tro
som Kristen under al den tilsyneladende blodige Uret,
der er tilføjet Nationer som Polen, Grækenland og Dan
mark; thi jeg negter ikke: det har været mig en haard
Kamp med min Tro.
. . . Jeg har en Bøn til Dig: søg Dig lidt Omgang
med
Walter Runeberg!
Det kommer Alt igjen med
Renter. Det vil oplive Dit Sind at tale med ham, der
har baade Hjærte og Følelse, saa Du kommer til at be
finde Dig bedre i Rom. —
Kjbhvn., 27nde April 65.
Sorgen over, at Norge ikke kom os til Hjælp, har
dog dræbt
Welhaven.
Han ligger nu atter syg og har
sagt: „Vare vi blot komne med en lille Styrke, havde
vi hindret det tysksindede Parti i at forlade Danevirke.“
. . . Alle Ravnene have forenet sig om os, og vi ere
knuste; vi rejse os aldrig mere. Man har Intet mere
at tale om; Alt er tavst. Det er jo naturligt: Fortviv
lelse er stum; jeg vil aldrig mere tale derom, men drukne
alle mine Tanker i at læse Alt, som ikke minder mig
om, at jeg lever i denne Verden, hvor Uret og Ondskab
gro frodigst.
Monrad
har oversat
Esaias
og bragte mig den
forleden Dag; den er dediceret til min Søster. Den 1ste
Maj holde de Sølvbryllup. . . . Chr. Winther og jeg
blive hjemme fra Hummeltofte, da jeg er for svag til at
være med til stort Gilde, og han er for blind til at
tumle sig i Kirke og paa ukjendle Veje, da han ingen