ChristianWinther

— 324 —

at et Arbejde, der i længere Tid tager Deres Tid og

Kræfter i Beslag1), skal sætte Dem tilbage, svække

Deres Begejstring eller Deslige. Vær uden Frygt! Det

kan ikke være min Hensigt, saa lidt som det er mit

Kald, at holde Dem en Prædiken; men jeg tør jo nok

— uden at misforstaaes — gjøre Dem opmærksom paa

Hvad jeg selv i fuldt Maal har erfaret. Det er sandt:

ved et saadant tvungent Arbejde udrives man fra en

Sfære, hvis Luft var nærende og oplivende, og hvor

man bevægede sig med naturlig Frihed; og man inde

spærres

f o r en kort Tid

i en snæver Kres, hvor man

næppe kan aande, og hvor man altsaa maa bruge alle

sine Kræfter for paa en honnet Maade at slippe ud igjen.

Men ifølge min Erfaring kan en saadan Afbrydelse, et

saadant aandeligt Fængselsliv, være af stor Velsignelse.

Ligesom Jupiter leer ad de Forelskedes Eder, saaledes

smiler Apollon til sine

ægte

Sønners Klager over og

Kamp mod Livet og dets Trængsler; han siger: „

Per

aspera ad a stra l12)

Ida

og Frøken

[Jensine] Smith

have forladt „Lap

pen“, og jeg sidder nu her i deres Værelse og skriver

disse Linier. I den anden Stue sidder min Hustru; hun

sender Dem de hjærteligste Hilsener og ønsker Dem

ligesom jeg — Mod og Frejdighed til at overvinde den

sorte „Fængselstid“. Glem ikke at lade høre Noget fra

Dem, naar

Ju s civile

eller

canonicum

ville tillade det.

Uagtet jeg her har det udmærket og fortrinlig godt,

saa savner jeg dog af og til

Ida

. Hun holder meget

af mig, og hendes livlige Natur, der gjemmer mere Al-

i) Grev

Snoilsky

læste paa denne Tid til Kansli-Examen, som

han tog 1864. 2) Gjennem Strid til Stjærnerne!